Svømmevest til voksne - vest til sup - Surfmore - 2

Kaptajn Aksel – en rigtig SUP entusiast

Hos SURFMORE elsker vi naturligvis Stand Up Paddling, og vi nyder derfor også at dele denne kærlighed og entusiasme med andre surfere. Én af de SUP entusiaster som vi her på kontoret ivrigt følger er nemlig Kaptajn Aksel. Man kan være fristet til at tro, at en mand med sådan et navn tager på lange togt hen over verdenshavene, men faktisk holder han til i Randers, hvor han tager på eventyr med hans oppustelige SUP board fra SURFMORE.

 

Behovet for forandring trak

Hvis man følger Kaptajn Aksel på Instagram, er det svært at tro, at han kun har haft fødderne på et SUP board i et par år. Det hele startede nemlig i maj 2019, da han så et opslag på Facebook om et SUP kursus. Selvom han døjede lidt med balancen, og benene rystede de efterfølgende dage, var Aksel helt sikkert på, at han skulle på vandet igen. Han var ligesom mange andre blevet bidt af, hvor sjovt og fantastisk det er at stå på et SUP board.
Efter kursets var gennemført blev det første SUP board købt, og han padlede på livet løs helt indtil midt i november 2019. Efter en forholdsvis kort vinterpause, så fortsatte han igen i start marts 2020 og siden har han ikke været til stoppe igen.
På instagram kender man ham også som supsafari.dk, og man kan følge med i de flotte ture, og dertil få en masse gode tips og tricks, som Aksel har til nye surfere. Uanset hvor i landet man går i med ens SUP board, så vil man helt sikkert kunne finde noget inspiration til næste tur hos Kaptajnen selv.

Guidede ture på SUP board i Randers fjord

Der er naturligvis ingen Kaptajn uden ‘skib’ og ‘besætning’, og selvom Aksel kun er Kaptajn over eget SURFMORE touring board, så tager han også andre SUP entusiaster og vandhunde med på guidede ture i Randers Fjord. Han har efterhånden lært fjorden så godt at kende, at han mere end glædeligt viser den frem til andre.
Der er altid hygge og 100% godt humør på disse ture, og derfor har de selvfølgelig også et tema. Man kan nemlig være heldig at komme med på ture med temaet: “Den hemmelige havn”, “Den skjulte sø” eller måske “Smutvejen”.
Udover de guidede ture, så laver Aksel også VIP SUP. Fornemt lyder det, og det er det bestemt også. Det er ofte for helt nye surfere som aldrig har stået på et SUP board, og derfor har brug for lidt ekstra hjælp. Her har Aksel kun en enkelt med på tur og tager derfor sit gæsteboard i brug, og i løbet af kort tid er den helt nye surfer klar til at padle løs i fjorden.
På disse ture gør Aksel det klart, at trygheden er det vigtigste, og han er derfor heller ikke sky for at hoppe en tur i vandet for at holde boardet, hvis det er nødvendigt. Han siger dog selv, at det sjældent er nødvendigt, da gæsteboardet er et allround board fra SURFMORE.

Aksel har altid det nødvendige SUP udstyr med på tur

Når man bevæger sig ud på vandet, er det altid vigtigt, at man har alt det nødvendige med. Hos SURFMORE råber vi altid højt om, at man skal have lidt vand, en telefon, ekstra tøj og en skiftemåtte med, når man tager afsted. Det gør nemlig det hele lidt sjovere.

Dette er også vigtigt for Aksel, når han lægger fra land på hans SUP board. Han er nemlig også altid forberedt på lidt af hvert. Han har altid hans SURFMORE skiftemåtte med til bagefter og en 20 liters drybag med, hvor han opbevarer de nødvendige ting til turen. I den kan du finde bilnøgler, telefonen, termoflasken, vandflaske og selvfølgelig gifler til den lille sult. Så er man nemlig klar på lidt af hvert. 

Kameraet er naturligvis også med, og hvis man følger Kaptajn Aksel på Instagram, så vil man også se, at man ofte kan være heldige at få et lille smugkig på, hvad han har fået weekenden til at gå med. Kameraet kommer særligt med, hvis han er alene på tur, da han elsker at fotografere, når han sejler langs fjorden.

 

Find inspiration hos andre entusiaster inden for Stand Up Paddling

Man kan roligt sige, at Aksel forstår at nyde livet på et SUP board, og man kan ofte finde inspiration til at tage ens eget SUP board på ryggen og komme afsted. Man behøver nemlig ikke være surfer fra barnsben for at kunne blive en SUP entusiast. Det kræver blot lidt gåpåmod og lidt øvelse, og så kan du nemt tage dit SUP board med ud året rundt. 

Selvom sommeren er ved at finde sin ende, så byder efteråret også på en masse smukke naturoplevelser, som man måske ikke tidligere har oplevet fra vandsiden. Så hvis du til tider kan mangle lidt motivation for at komme afsted, så bør du følge med, når Kaptajnen lægger fra land.