Windsurf finner

En windsurf finne er essentiel, når du windsurfer, for den er med til at styre, hvor du surfer hen. Windsurf finner er med til at sikre den optimale ydeevne og kontrol på vandet, og samtidig skal den passe til dit board og sejl. Her på siden finder du alle vores finner til windsurfing.

Hvad er en windsurf finne?

En finne til windsurfing er en lille, men vigtig del af windsurfing udstyret. Windsurf finner er ofte lavet i plastik eller glasfiber og sættes fast bag på windsurf boardet bagerst, hvor den fungerer som en retningsstabilisator. Når du windsurfer, spiller finnen en afgørende rolle og er med til, at du bevæger dig i den rigtige retning og ikke lave såkaldte "spin-outs". En windsurf finne gør, at du ikke glider sidelæns og samtidig kan holde rette kurs, når du surfer derudaf. Der findes mange forskellige typer af windsurf finner, der alle kommer med hver deres design og egenskaber. Disse typer af windsurf finner omfatter wave finner, slalom -, race -, freestyle finner og flere til. Valget af finnetype afhænger af dine præferencer som windsurfer, færdighedsniveau samt hvilke forhold du windsurfer i og din stil. Windsurf finner varierer i størrelse, form og fleksibilitet - og her er det altid vigtigt, at du vælger en finne, som passer med dine behov, forhold og det windsurf udstyr, som finnen skal bruges til. Har du f.eks. et freestyle sejl og board, bør du ikke vælge en slalom finne.  

Windsurfing finner skaber optimal surfoplevelse

Windsurfing er svært og tidskrævende, men samtidig også en spændende vandsport, der kombinerer det bedste fra traditionel sejlads og surfing. Ved windsurf glider du over vandet, drevet af vinden og det skaber en helt unik oplevelse for de, der elsker havet, vinden og ekstremsport. For at du kan optimere din oplevelse på vandet, bør du kigge på valget af det rette udstyr, som bl.a. inkluderer et godt windsurf sejl, finne, board mast, bom og andet udstyr. Blandt afgørende komponenter har vi finnen, som kan gøre din oplevelse ekstra god.  

Typer af windsurf finner

Som tidligere nævnt findes der en lang række forskellige finner, som alle er udviklet og designet med deres formål, egenskaber og design. Blandt de mest almindelige har vi følgende:  

Wave finner

Det ligger lidt i navnet, men wave finner er selvfølgelig lavet til bølgesurfing. De er normalt korte og fleksible, hvilket gør dem velegnet til at manøvrere og styre i bølger. Med en wave finne til windsurfing kan du lave hurtige drejninger og tackle bølgerne.

Freestyle finner

Er du til freestyle og tricks, har du brug for en windsurf freestyle finne, som har meget manøvredygtighed, frihed og giver mulighed for at poppe boardet, når du skal op i luften og rotere. Freestyle finner er ofte meget små og lette.  

Slalom/race finner

Disse finner er designet til høj hastighed, og er samtidig forholdsvis retningsstable, så du kan give den fuld gas! De er oftest lange og smalle og kommer i mange størrelser, alt efter vind, sejl og board.  

Freeride finner

Disse er lavet til alsidig brug og passer til en lang række forhold. Her får du masser af balance, manøvredygtighed og er ideelt til windsurfere, der stadig er ved at spore sig ind på, hvilken disciplin de vil mestre.  

Find din næste windsurf finne på SURFMORE.dk

Er du på udkig efter en ny og god windsurf finne? Hos SURFMORE har vi et større udvalg af finner til windsurfing, som både inkluderer freeride, slalom/race finner, wave og freestyle. Har du brug for en helt specifik finne, som vi ikke har på lager, kan vi højst sandsynlig få den hjem. Når du køber windsurf finner hos os, får du desuden fri fragt v/ 599 kr, 1-3 dages levering og 100 dages returret.