Windsurf boards

Et windsurf board er blandt det mest essentielle udstyr, når du skal i gang med vandsporten, windsurf. Windsurf boards findes i mange forskellige former og typer, men også fra et hav af mærker. Herunder kan du se alle vores windsurf boards fra de bedste mærker på markedet.

Viser alle 6 resultater

Hvad er et windsurf board?

Har du først prøvet kræfter med windsurfing, så vil du højest sandsynligt have mere. Windsurfing er vanedannende og actionfyldt. Det giver derfor god mening, at du er havnet på denne side. 

Et windsurf board kommer i mange forskellige størrelser, designs og mål. Da windsurfing kom frem i 1980’erne var de lange, men tætte og smalle. Dengang var der ikke så meget udvikling i sporten, men med tiden er windsurfing vokset ekstremt og der findes i dag alverdens forskellige typer windsurfing boards. 

Et windsurf board bliver fremstillet i epoxy, glasfiber eller carbon og er i dag mellem 68L og helt op til 205 L for de største begynder boards. 

 

Hvilke windsurf boards findes der?

Udviklingen inden for windsurfing har været konstant gennem mange år. I dag findes windsurf boards i mange forskellige “typer”, men i lige så høj grad gennem mange forskellige designs og ikke mindst størrelser. Et windsurf board bør vælges efter niveau og erfaring. Det er vores bedste udgangspunkt for succes med windsurf.

Der findes mange forskellige mærker inden for windsurf udstyr, og der findes lige så mange typer boards og modeller. 

 

Freeride windsurf board

Et freeride board er windsurf boardet til langt de fleste. Som nybegynder er det freeriding, du skal sigte efter. Cruise på fjorden og i havet med udstyr som er nemt at rigge og som ikke kræver en alverdens vedligehold.

Et freeride board er ofte mellem 110L (volumen) og 140L. Med denne størrelse får du mulighed for hurtig planning og et windsurf board, som sejler i stort set alle vind- og vejrforhold. 

 

Windsurf freestyle board

Et freestyle windsurf board er typisk omkring 100L i volumen. Det har masser af “pop” og så er det designet til tricks og hop. Med et freestyle windsurf board får du mulighed for at hoppe på bølgerne, men du får også mulighed for at øve tricks og vendinger.

I dag er freestyle windsurfing en stor og spændende disciplin inden for surfing. Det er stærkt underholdende og det er fantastisk at se de mange tricks på vandet.

 

Windsurf paddle board

Et windsurf paddle board er lidt anderledes fra mange andre windsurf boards. Nogle foretrækker en kombination af det klassiske paddleboard, men stadig med muligheden for at windsurfe. 

I dag finder du nemt gode kombi løsninger, som kombinerer windsurf boardet med et paddleboard. For dig giver det et board som kan bruges af hele familien. 

Begynder windsurf board

Som begynder inden for windsurfing, har du brug for balance og stabilitet. Du har brug for succes og det kommer med et stort board, som nemt holder dig og selve “riggen” oppe.

Når du går på jagt efter et begynder board til windsurf, skal du lede efter et board som er minimum 150 L som start. Mange begynder boards mellem 150 L og 200 L. Her får du utrolig meget stabilitet, og samtidigt får du et windsurf board som kan give de første planning oplevelser på vandet.

Windsurfing board til børn

Som forældre vil man gerne give de bedste forudsætninger, for succes på vandet til sine børn. Det kan være alt fra en god våddragt, men også det rette windsurf udstyr.

Windsurf boards til børn kendetegnes ved at de er store, stabile og nemme at balancere på. Som barn har du brug for succes når du prøver noget nyt. Derfor er det også vigtigt, at du som forældre er med til at sørge for, at dit barn får det rigtige udstyr fra start.

 

Windsurf foil board

Windsurfing foil er blevet utrolig populært gennem de seneste år. Faktisk er foil windsurfing mere eller mindre helt nyt og der sker stadig en helt vild udvikling af udstyret hos alle producenter. 

Windsurfing foil giver windsurfing et helt nyt sprog. De nye boards er kortere og designet til at have foilen monteret. Rigtig mange formula og slalom sejlere er gået direkte til den nye disciplin inden for surfing. 

 

Hvilket windsurf board skal jeg vælge?

Der er ikke noget facit på hvilket windsurf board du skal vælge. Der findes nemlig rigtig mange muligheder, men vi har et par grundlæggende tips til dig, før du vælger et board. 

Du skal selvfølgelig først og fremmest overveje dit niveau. Er du fortsat helt grøn og begynder? Er du i gang med fodstropper og trapez? Eller er du øvet windsurfer, som tager til Klitmøller i bølgerne? Du er højst sandsynligt stadig et sted, hvor man kan definere dig som begynder. 

Tag fat i din lokale klub og spørg dem til råds. De vil nemt kunne guide dig til dit næste step inden for windsurfing. Alternativt er du meget velkommen til at kontakte os og så vejleder vi dig gerne til valget af det næste board. 

 

Find dit næste windsurf board hos SURFMORE

Vi udvider hele tiden vores sortiment af windsurf boards og udstyr. Vi forhandler flere forskellige mærker til windsurfing. Det er blandt andet alt fra Neil Pryde, JP-Australia, til ProLimit og Fanatic. 

Tøv ikke med at kontakte os hvis du leder efter nye master, windsurf sejl, tilbehør eller komplette windsurf pakker.