Hvad er et elektrisk surfboard?

Et elektrisk surfboard – eller jetboard, efoil, surfbræt med motor, som det også kaldes, er et surf board med elektrisk propel, som giver hastighed og fart gennem vandet. Når farten bliver høj nok, kommer boardet til at fungerer som en hydrofoil. Vingen på el surfboardet skaber et løft, som gør, at boardet kommer til at svæve henover vandet, mens du suser afsted.

Hvordan fungerer et surfbræt med motor?

Det er et komplekst spørgsmål at svare på, hvordan en elektrisk e-foil virker. Dog er der nogle grundlæggende ting som gør, at surfboardet kommer til at svæve hen over vandoverfladen. 

En hydrofoil virker på samme måde som en vingen på et fly. Vingen på et fly har områder med høj og lavtryk. Når der kommer tryk på surfboardet og en smule luft sker der automatisk det, at hydrofoilen skubber boardet op af. Det giver et svævende surfboard og du surfer nærmest gennem vandet, men i luften. Det er det magiske ved en elektrisk foil og det er det, vi gerne vil der skal ske. 

Dog kræver det selvfølgelig en smule øvelse og held til at starte med, men når du har styr på teknikken er du hurtigt godt i gang.

waydoo-flying-fish-e-foil-mand-paa-vand

Hvordan føles det at stå på jetboard?

Det giver en følelse af, at du svæver ubesværet og i fuld fart hen over vandet. Oplevelsen er helt enestående, men også vanedannende! Det elektriske surfboard svæver gennem vandet, og giver ingen lyd fra sig. Det gør det helt unikt at se på fra stranden, da der ikke kommer den mindste lyd.

Det elektriske surfbræt svæver hen over vandet, som en hydrofoil. Det giver “løft” på samme måde som et fly og en flyvinge. Når der kommer fart og vind ind under e-foilen, skaber vingen et løft og dette er med til at få boardet til at svæve. Du kommer derfor til at stå på et surfboard, som ikke rør vandoverfladen. Det giver surfere mulighed for at surfe på selv de mindste bølger – eller bare på helt fladt vand.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved surfing på efoil?

Et elektrisk surfboard er det sidste nye skud på stammen inden for surfing! Det unikke ved foiling er, at de fleste rent faktisk kan komme godt i gang med lidt god vilje og mod. Til sammenligning med windsurfing og andre typer actionsport, så er du relativt hurtigt i gang med at surfe på et elektrisk surfboard. 

Når du skal i gang med efoil surfing, skal du være opmærksomhed på vind og vejr. Det er klart nemmest at stå på jetboard på dage, hvor vandet er fladt og uden for megen vind. Det er med til at give de bedste betingelser for succes når du skal i gang.

Et efoil jetboard er en forholdsvis dyr investering, men hvis du allerede er inde i segmentet, der hedder actionsport, der blandt andet inkluderer motocross, ski og snowboarding, windsurf, wingfoil og mountainbikes, bliver du nok ikke overrasket. Gennem de sidste år er der dukket mange nye brands op inden for elektriske efoils. Udvalget er stadig ikke stort, men der findes efterhånden en håndfuld efoils som også kan betales i et fornuftigt  prisleje.

Hvordan kommer jeg igang med et jetboard?

Der findes kun få forhandlere af elektriske efoils, men der findes dog en håndfuld, som kender produkterne og ved hvordan, man kommer rigtigt i gang med et elektrisk surfboard. Du bør tage kontakt til din nærmeste forhandler af efoils og forsøge at blive klogere på udvalget og de forskellige typer af elektriske surfboards.

Flere og flere forhandlere har indimellem demoboards, som du kan leje eller få et kursus med. Det koster typisk et par tusinde kroner, men så får du en oplevelse og ikke mindst en fornemmelse, af hvordan det er at stå på efoil. Hurtigt danner du dig et indtryk af foil-boardet og hvordan du håndtere kontrol og acceleration. Det er en rigtig god mulighed for at prøve efoiling som start.

En anden mulighed er at finde nogle, som vil give dig et kursus. Flere og flere begynder at arrangere kurser med efoils. Derigennem kan du lære de rigtige teknikker og komme forsigtigt i gang med surfing på et helt andet niveau. 

waydoo-flying-fish-e-foil-kvinde-paa-vand

FAQ – Ofte stillede spørgsmål og svar om elektriske surfboards

Hvad koster et elektrisk surfboard?

Prisen på en god efoil starter ved omkring små DKK 50.000. Typisk får du en komplet efoil med tilhørende batteri, mast, vinge, controller samt taske for denne pris. Herefter kan du altid vælge at tilkøbe en efoil i kelvar (carbon) men det er ikke nødvendigvis sikkert, at foilboardet bliver lettere. Faktisk er de letteste elektriske jetboards produceret i EPP (Expanded polypropylene) som er let, stift og hårdført. Det er samtidig også billigere at producere elektriske surfboards i dette materiale, sammenlignet med kulfibervæv.

Waydoo Flyer One EPP er et godt eksempel på en hurtig batteridrevet efoil til en fornuftig pris. Opnå en fart på op til 40 km/t og svæv henover vandet med maksimal oplevelse og smil. Batteriet holder som standard 80-85 minutter og foilboardet i (EPP) vejer den nette sum af 12,6 kg.

Hvor længe holder et jetboard strøm?

En af de efoils på markedet, som holder bedst strøm er Waydoo. Denne efoil holder mellem 80-85 minutters strøm ved aktivt brug. Dette gør efoilen til en af de elektriske surfboards, som holder absolut bedst strøm på markedet. Hertil kan du tilføje et ekstra batteri, såfremt du mener at du ikke kan tåle at vente på opladning. Typisk tager det nogle timer før efoilen er 100% opladet, men når det så er opladet har du 80-85 minutter aktiv tid på vandet med din efoil.

Med et jetboard fra Waydoo leveres komplet og klar til at komme på vandet. Vi mener at dette er en af de efoils, hvor du får absolut mest value for money. Kvaliteten er i top og design, materialevalg og finish er udført i et gennemført design.

Hvor gammel skal jeg være for at bruge et elektrisk surfboard?

Vi anbefaler, at du er minimum 13-14 år, før du prøver kræfter med en elektrisk efoil. Det gør vi, da det kræver kropsstyrke at håndtere og manøvrere boardet. Samtidig er det ikke helt ufarligt og kræver derfor en alder, som gør at du kan håndtere udstyret. 

Dernæst anbefales det i høj grad også, at du benytter dig af en vest, enten traditionel svømme- eller impact vest samt en hjelm, når du surfer på jetboard. Eftersom det elektriske surfboard kan få relativt meget fart på, er det en god ide at beskytte sig mod eventuelle uheld.

Hvor kan jeg prøve et elektrisk surfboard?

I Danmark er der flere forskellige kursuscentre som arrangerer foil kurser og ture. Oftest er det et par timer man er på vandet af gangen, og det koster gerne et par tusinde. 

På et kursus vil du lære de grundlæggende ting og du vil få en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være på surfe på et foilboard. Med en god instruktør vil du i løbet af nogle timer lære de grundlæggende metoder og stillinger med et efoil board.

Hvilket tilbehør har jeg brug for til elektrisk surfbræt med motor?

Som udgangspunkt skal du altid benytte en hjelm til vandsport, når du står på efoil. En hjelm beskytter dit hoved og tager eventuelle stød hvis du skulle slå dig. Det er set, at folk slår sig på deres surfboards og vingen kan samtidigt være en farlig satan, hvis man er uheldig. Husk derfor at få en god hjelm på. Det udviser kontrol og ansvar. 

Dernæst skal du også have en svømmevest på. Det er must-have og faktisk er det et krav, når du dyrker aktiv vandsport. En svømmevest, redningsvest, ja kært barn har mange navne, men det er vores klare råd, at du altid benytter en svømmevest, når du surfer. 

Selvom solen skinner og temperaturen forsigtigt stiger til 20 grader, så kan det altså være utrolig rart med en behagelig og varm våddragt. Faktisk mener vi at du bør bruge en våddragt uanset om du windsurfer, kitesurfer eller skal afsted med din nye efoil. Våddragten skaber varme og holder dig varm i flere timer på vandet. Selvom det kan virke varmt, er en våddragt med til at sikre, at du forbliver varm på vandet. 

Hvor længe skal batteriet oplade på mit elektriske surfbræt?

Det tager cirka 2 timer at oplade batteriet på din efoil, afhængig af modellen du har.. Lad batteriet lade op indenfor i tørt område og gerne med stuetemperatur.

Som udgangspunkt skal du forvente, at du med et fuldt opladet batteri har omkring 80-85 minutters aktiv tid på vandet. Den aktive tid på vandet afhænger selvfølgelig af hastighed.

Hvordan opbevarer jeg bedst mit batteri til efoil?

 Først og fremmest skal du holde batteriet tørt og rent. Undgå at der kommer vand, sand, sten og andre urenheder i batteriet og undgå derudover også gerne sollys.

Hvis du står overfor en længere periode, hvor efoilen ikke skal være i brug, så kan det være en fordel at du oplader det hver 3 måned. Oplad det til omkring 50% hver 3 mdr. Dette er med til at forlænge levetiden, og at batteriet aldrig løber helt tør for strøm.

Hvordan vedligeholder jeg min efoil?

Sørg for at få skyllet den elektriske efoil i ferskvand efter brug. Det er rigtig godt for boardet, at du får skyllet alt salvand ud af det, da saltvand har det med at irer. Gør det derfor til en huskeregel, at det elektriske surfbræt altid skylles efter brug.

Er controller/fjernbetjening til elektrisk surfboard vandæt?

Ja, den er 100% vandtæt, hvorfor du kan være helt tryg. Derudover kan controlleren tages rundt om håndleddet med snor. Du skal derfor ikke være nervøs for at miste controlleren når du er ude på dit board.