I München, Tyskland, finder du en kunstigtskabt bølge til surfing, nemlig Eisbachwelle. Her flokkes surfinteressede for både at se andre surfe, men også selv give den gas på bølgen. Eisbachwelle er en af Münchens største turistattraktioner, og skal du på ferie i byen, anbefaler vi i høj grad, at du tager hen og ser Eisbachwelle – og det er uanset om du er interesseret i surfing eller ej, det er en oplevelse værd.

 

Surfing i München centrum på Eisbachwelle

Du har nok regnet det ud, for ja, det er en kunstigtskabt bølge, hvilket betyder, at der altid er gode bølger, du kan surfe på. Uanset om solen skinner, det blæser, regner eller sneer, er der åbent for Eisbachwelle – og det udnytter surferne i byen i høj grad. Med en kunstig bølge er der altid godt gang i den på Eisbachwelle i München, og det giver samtidig og turisterne mulighed for en fed turistattraktion, hvor der kan opleves surfing i midten af en storby.

Surferne ankom på deres cykler, hvor der var monteret et stativ på siden af cyklen, hvori deres surf boards kunne være. De fleste havde våddragten på i forvejen, og så lagde de ellers deres tøj og andre genstande på jorden, tog boardet under armen og hoppede ud på bølgen.

eisbachwelle-muenchen-04
eisbachwelle-muenchen-04

Vi var på besøg i München i december måned, hvor vi var forbi Eisbachwelle og få os et kig. Det sneede og var koldt, men surferne havde en god våddragt til vinter på, neopren handsker til surf for varme til hænderne samt et par tykke neopren sko, der sikrede dem varme. De havde enten våddragter med hætte på eller en ekstern neopren hætte, som de blot har taget på inde under våddragten.

På Eisbachwelle skiftede de hver især til at surfe, og man kunne både tilgå bølgen fra højre og venstre side. Der var godt humør, god skik i forhold til hvis tur det var næste gang og bifald, når der blev lavet fede tricks eller cool cut backs på bølgen.

Alt i alt en mega fed oplevelse som vi klart kan anbefale, hvis du kommer til München.