Tillykke med dit nye paddleboard! Inden du skynder dig ud på vandet, bør du være opmærksom på de risici, som findes ved at stå på paddleboard, men samtidig også de bedste steder til det i landet! Vind, vejr og strøm spiller en enorm rolle i din succesoplevelse på SUP board, men vælger du et godt sted at stå på SUP, vil du allerede her kunne være meget tættere på at få en god oplevelse med Stand Up Paddling.

Vi håber derfor, at du vil tage dig tid til at læse denne guide, der både kommer ind på paddleboard regler, men også goder steder til SUP i det danske land. Slutteligt vil vi ønske dig god fornøjelse og håber, at du vil få lige så meget glæde og gode oplevelser ved denne fantastiske vandsport, som vi hos SURFMORE selv har og har haft.

 

Oversigt af de bedste SUP steder i Danmark

SUP steder i Jylland

Thy: Klitmøller og Hanstholm)

Kendt som “Cold Hawaii”, tilbyder Thy nogle af de mest udfordrende og spektakulære SUP-oplevelser i Danmark. Klitmøller og Hanstholm er perfekte for mere erfarne paddlere, der søger lidt mere action. Husk din SUP leash her – bølgerne kan være heftige!

Her kan du glide hen over det kølige vand og nyde den unikke kystlinje, hvor klitterne møder havet i en betagende kontrast. For mere eventyrlystne SUP’ere tilbyder Hanstholm bølger og strømme, der gør det til et spændende udfordring. Her kan du virkelig mærke naturens kræfter, mens du padler langs de dramatiske kyster. Området tiltrækker også mange naturfotografer på grund af det spektakulære landskab og dyrelivet, hvilket gør din SUP-tur til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Limfjorden

For en mere rolig oplevelse er Limfjorden ideel. Med sine beskyttede vande og smukke kyster er det et perfekt sted for nybegyndere at øve sig med deres SUP paddle. Limfjorden er en af Danmarks mest alsidige vandveje, der strækker sig over flere hundrede kilometer og tilbyder et væld af forskellige oplevelser. Fjorden snor sig gennem landskabet og skaber et roligt og beskyttet farvand, der er ideelt til SUP.

Her kan du opleve alt fra små øer og bugter til større åbne vandområder, der alle byder på en smuk natur og en følelse af fred og ro. Limfjorden er også kendt for sine hyggelige småbyer langs kysten, hvor du kan gøre stop og nyde en lokal specialitet eller bare tage en pause og beundre den danske natur. Dette område er perfekt for SUP’ere, der ønsker at tage på længere ture og virkelig fordybe sig i oplevelsen af at være ét med vandet og naturen.

Hvide Sande

Hvide Sande byder på en unik mulighed for at padle i både fjord og hav. Vælg mellem det rolige Ringkøbing Fjord eller de mere udfordrende bølger i Vesterhavet. Området er særligt populært på grund af sine forskellige vandforhold, der giver noget for enhver smag, hvad enten du foretrækker roligt vand eller bølger.

På fjordsiden af Hvide Sande finder du roligt og indbydende vand, perfekt til en afslappet SUP-tur, hvor du kan nyde den fredelige natur. På havsiden byder Hvide Sande på mere udfordrende forhold med større bølger, som tiltrækker de mere erfarne SUP’ere. Uanset hvor du vælger at padle, vil du blive mødt af den friske havluft og en følelse af frihed, der kun kan findes ved kysterne i Vestjylland.

Ebeltoft

Med sin charmerende bugt og krystalklare vand er Ebeltoft et must-visit for SUP-entusiaster. Den gamle bydel giver en smuk baggrund for dine paddle eventyr. Det rolige vand i Ebeltoft Vig gør det nemt for både begyndere og øvede at padle rundt og nyde den betagende udsigt over kysten og den charmerende by.

Der er også rig mulighed for at udforske de omkringliggende områder og strande, hvor du kan opleve et rigt dyreliv og enestående natur. Ebeltoft er også hjemsted for flere SUP-arrangementer og konkurrencer, hvilket gør det til en levende del af SUP fællesskabet i Danmark.

SUP steder på Fyn

Kerteminde

Kerteminde er et populært SUP-sted på Fyn, kendt for sin smukke kystlinje og rolige farvande. Byen ligger ved Storebælt og byder på fantastiske muligheder for at udforske kysten fra et SUP board. Her kan du padle langs maleriske strande, besøge lokale caféer og nyde udsigten over det klare vand.

 

Det Sydfynske Øhav

For en ægte ø-hoppende oplevelse er Det Sydfynske Øhav måske det bedst mulige valg! Pak dit paddleboard i din SUP boardbag og udforsk de mange små øer og holme. Det Sydfynske Øhav er en af Danmarks smukkeste destinationer og et ideelt sted for SUP.

Det rolige vand gør det til et perfekt sted for både nybegyndere og erfarne SUP’ere, der ønsker at nyde naturen og det rige dyreliv. Øhavet byder også på fantastiske udsigter og mulighed for at opdage skjulte perler langs kysten.

Assens Mole & Næs Strand

Assens, beliggende på Vestfyn, er et godt sted til SUP i Danmark, hvor du kan nyde det bedste af både hav og fjord. Assens Mole tilbyder et roligt vandmiljø, der er perfekt for nybegyndere, mens de mere øvede SUP’ere kan tage ud på længere ture langs kysten.

Næs Strand er også et populært sted for SUP, med sin lange kyststrækning og det rolige vand, der gør det nemt at padle langs stranden og nyde udsigten. Assens er også kendt for sin maritime atmosfære, så efter en tur på vandet kan du slentre gennem byens hyggelige gader og nyde en forfriskning i en af de lokale caféer.

SUP steder på Sjælland

Amager Strandpark

Et populært SUP sted tæt på København. Den kunstige lagune tilbyder perfekte forhold for både nybegyndere og erfarne paddlere. Amager Strandpark er en af Danmarks mest besøgte strande og er beliggende lige uden for Københavns centrum. Strandparken tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, herunder SUP, og er kendt for sine lange, hvide sandstrande og det rolige vand, der gør det til et ideelt sted for både begyndere og erfarne SUP’ere.

Her kan du nyde en afslappet tur langs kysten eller udfordre dig selv i bølgerne længere ude. Strandparken er også et socialt knudepunkt, hvor du kan møde andre SUP-entusiaster og deltage i arrangementer og konkurrencer.

Isefjord

Med sine mange bugter og vige er Isefjord et paradis for SUP entusiaster. Tag din paddleboard vogn med til at transportere dit SUP board – der er mange steder at udforske! Fjorden er stor og har mange små bugter og øer, der gør det til et ideelt sted for SUP.

Det er også et godt sted for nybegyndere, da vandet ofte er roligt. Du kan padle langs de smukke strande, udforske de små øer og nyde den fredelige atmosfære. Isefjord er perfekt til at tage en våddragt på, hvis du padler i de køligere måneder.

Københavns Kanaler

For en unik urban SUP oplevelse, kan du prøve Københavns kanaler. Her kan du padle forbi historiske bygninger og under charmerende broer. Husk at tjekke lokale paddleboard regler og eventuelle begrænsninger, der kan forekomme, når du padler i byen.

SUP i Københavns kanaler giver en fantastisk udsigt over byens arkitektur og seværdigheder, samtidig med at du får en rolig og afslappende SUP oplevelse. Dette sted er ideelt for dem, der ønsker at kombinere urban udforskning med SUP. Husk at have din svømmevest på, da trafikken i kanalerne kan være travl.

Møns Klint

Hvis du ønsker en særdeles spektakulær oplevelse på SUP, bør du tage til Møns Klint! Her kan du padle langs de imponerende hvide kalkklinter, som er et syn, du sent vil glemme! Dette er et must-visit for Stand Up Paddle elskere, der ønsker at opleve noget helt unikt i Danmark.

Vandet omkring klinten er roligt, hvilket gør det muligt at padle tæt på klipperne og virkelig nyde den fantastiske natur. Møns Klint tilbyder også gode muligheder for at udforske de omkringliggende skove og strande efter din SUP tur.

SUP steder på Bornholm

Hammerhavn i Allinge

Med sin dramatiske klippekyst og krystalklare vand er Hammerhavn et must visit for dig, der elsker SUP, på Bornholm. Området er beskyttet mod de værste bølger, hvilket gør det til et roligt sted for SUP, men stadig med en dramatisk naturkulisse. Her kan du nyde den fredelige atmosfære, padle langs de smukke kyster og udforske de små bugter og havne.

Hasle Havn

Hasle Havn tilbyder rolige vande og smukke solnedgange. Perfekt for en aftentur på dit SUP board. Her har du både adgang til åbent hav og beskyttede bugter, så du kan padle langs kysten og udforske de omkringliggende øer samt nyde den friske luft.

 

Balka Strand

Balke Strand er en af Bornholms mest populære strande og et helt oplagt sted til at stå på SUP! Stranden har roligt vand og en lang, lav kystlinje, der gør det perfekt til både nybegyndere og mere erfarne Stand Up Paddlere. Her kan du nyde solskin, padle langs stranden og tage en dukkert i det klare vand.

Med en elektrisk pumpe til SUP, kan du komme hurtigere afsted på vandet!

Hvor kan jeg stå på paddleboard?

I Danmark må du stå på paddleboard nærmest overalt. Der er nærmest ingen grænser for, hvor du kan og hvor du må stå på dit paddleboard. I det danske land har vi mere end 7000 km kyststrækning og en stor del af befolkningen bor ikke mere end 40 minutters kørsel væk fra vandet. Danmark er et fantastisk land, og det giver uanede muligheder for at pakke bilen og tage ud at surfe eller stå på paddleboard i både weekend og hverdage før og efter arbejde.

Som begynder kan det være fordelagtigt at tage ud på en nærliggende sø eller den nærmeste fjord. Her får i få rolige omgivelser til at komme godt i gang med jeres paddleboard i sikkert farvand. En fjord er rolig at komme i gang på, da den ligger fredet og beskyttet fra havet. Langt de fleste surfere starter med rolige omgivelser på det nærmeste fjord. Vandet er roligt, og I kan oftest finde steder i læ for vinden.

En lokal sø er oplagt til begyndelsen. Søvand er roligt og oftest ligger en sø i læ for vinden. Det er en stor fordel for begyndere, at være placeret i læ for vinden, da det er med til at give balance til de første ture på vandet. Dette er med til at sikre succes på vandet første gang! 

Et krav for alle på paddleboard er, at du skal benytte en god SUP vest, når du står på SUP board. I sommeren 2021 oplevede flere, hvordan der blev givet bøder til personer som ikke brugte redningsveste, og hvis du gerne vil undgå dette, anbefaler vi selvfølgelig, at du køber en god svømmevest.

Hvor må og hvor må jeg ikke stå på paddleboard?

Du må nærmest stå på paddleboard over alt i Danmark. Du må tage ud på hvilken som helst fjord og bruge dit SUP board. Dog skal det siges, at der er få undtagelser, hvor du desværre ikke må tage dit paddleboard i brug. Der findes en række søer og åløb, som er fredet og naturbeskyttet. Disse søer er fredet og beskyttet af Miljøstyrelsen. Det betyder også, at der her ikke må dyrkes vandsport i form af paddleboard, windsurfing eller anden slags surfing.

Som begynder bør du tage ud på den lokale sø eller den nærmeste fjord. Her får du de bedste betingelser for en god oplevelse på dit paddleboard. 

I takt med at du bliver bedre og mere modig, kan du overveje at tage til havet og prøve kræfter i bølgerne. I Danmark har vi rigtig meget kyststrækning, og her vil du få rig mulighed for at prøve dit surfboard dine første bølger. Tag altid ud med en god surfven for sikkerhedens skyld!

Sikkerhed på vandet er altafgørende. Uanset om du er ny surfer eller har gjort det i 10 år, er sikkerhedsaspektet vigtigt som aktiv surfer. Du kan få brug for at blive reddet, være nødsaget til at hjælpe andre i unåde, og du skal selvfølgelig også være klar på at hjælpe andre. Der er ingen som surfer mod hinanden i surfing, alle surfer derimod med hinanden og dyrker oplevelsen sammen.

Steder du ikke må stå på paddleboard

Der er nogle få søer i Danmark, som er fredet. Dertil er der en række private søer, hvor du skal have tilladelse fra ejeren. På langt de fleste søer må du gerne tage dit paddleboard, hard SUP board eller oppustelige kajak under armen og tage på vandet. Det eneste krav fra Søfartsstyrelsen er, at du altid benytter en svømme- eller redningsvest, når du er ude på vandet. Sikkerheden er vigtig og det er vigtigt, at du altid benytter en svømmevest når du er på vandet.

Hvor vil du gerne stå på paddleboard?

Find et sted hvor vandet er roligt, og hvor der ikke er alt for meget vind. Det vil hjælpe dig til at komme godt og sikkert i gang. Mindre vind og mindre bølgegang er med til at sørge for, at du kan stå trygt og roligt på paddle boardet og det er med til at skabe en succesoplevelse! 

I takt med at du bliver bedre og mere modig, kan du begynde at overveje om du skal prøve kræfter med kysten og vesterhavet. Find en rolig dag hvor bølgerne ikke er alt for store. Man kan sagtens have det rigtig sjovt på vandet i mindre bølger og i takt med at man bliver bedre kan man begynde at lede efter de større bølger.

Sørg derfor for at finde rolige omgivelser til de første ture. Spørg lokale og garvede surfere til råds omkring vind og vejrforholdene.  Det er med til at skabe succes oplevelser på vandet de første gang!

Tag aldrig alene på paddleboard

Tag aldrig alene på vandet. Vindretningen kan ændre sig, vejrforholdene kan skifte og du vil nødigt stå alene på fjorden på dit oppustelige SUP board. Det er uanset om du vil på paddleboard, i havet med din kite eller ud på dit windsurf board på den lokale fjord. Tag aldrig alene afsted!

Derfor er det vores klare råd at du altid tager en sup-makker med på tur, uanset hvor lang tid i vil på paddleboard. Derudover er det altid fornuftigt, at fortælle andre om at du tager på vandet, hvor du tager i fra og hvornår du planlægger at være tilbage. Derved har andre mulighed for at holde øje med dig og eventuelt slå alarm hvis du ikke skulle være kommet tilbage eller være havnet i vanskeligheder. Det er en rigtig god huskeregel.