Måske synes du at et longboard virker relativt stort sammenlignet med de skateboards du kender. Man kan faktisk godt kalde et longboard for et skateboard med vokseværk – det er bredere, længere og har grundlæggende større hjul og overflade. Hjulene på et longboard er blødere, hvilket gør longboardet muligt at bruge flere steder. Det kan være byparker, som transportmiddel og fra asfalt og gennem en smule grus.
Et longboard er et skateboard med massere af fart, komfort og “store smil”.
Gennem de senere år har longboardet virkelig vundet skatere og de som var blevet forældre, gamle og kedelige er pludselig begyndt igen, at stå på longboards.
Longboardet er nemt at komme i gang med. De bløde og ikke mindst brede hjul giver mulighed for, at de fleste bare stiller sig op og cruiser ubesværet derud af. Tag longboardet med i sommerhuset, på ferien eller udnyt ventetiden på bølgerne med at nyde solen og asfalten, mens du står på longboard!
Et longboard kan bruges alle steder med asfalt og giver rig mulighed for at cruise langs strand og hav. Brug dit longboard og nyd solen, mens du venter på at bølgerne tager til. Longboardet er det perfekte legetøj ved siden af surfboards og surfing!