Når det kommer til skating, uanset om det er på løbehjul, rulleskøjter og inliners, skateboard eller noget femte, er en god skaterhjelm essentiel! Sikkerhed vil altid være førsteprioritet, når du dyrker sport, da det både giver dig tryghed og så kan det betyde forskel mellem en sikker tur og alvorlige skader.

Vi ved godt, at man ikke altid ser super smart ud med en skaterhjelm på, men får du den rigtige, ser du bestemt heller ikke dum ud! Og så handler skating ovenikøbet ikke om udseendet, men om at skate. Derudover signalerer du noget godt til andre skatere, når du bærer hjelm.

 

Hvordan vælger jeg den bedste skaterhjelm?

Der findes ekstremt mange muligheder på markedet, når det kommer til skaterhjelme og alle mærker laver de modeller, som de selv mener, er de ultimativt bedste. Derfor ved vi også godt, at det kan være en jungle at finde rundt i, og hvad skal du egentlig kigge efter, når du skal finde den bedste skaterhjelm?

I denne guide og bedst i test af skaterhjelme til børn og voksne, gør vi dig opmærksom på, hvad der gør en skaterhjelm til den bedste i sin klasse samt hvilke modeller, der er de bedste på markedet.

Oversigt af de bedste skaterhjelme i test

core-street-hjelm-sort

Bedste skaterhjelm til voksne i test

1. CORE Street Hjelm

Pris: 389 DKK

Med denne Street hjelm fra det velkendte mærke, CORE, får du en skaterhjelm som er CE-godkendt, cool og minimalistisk i designet. Hjelmen egner sig til størstedelen af actionsport, og kan både bruges til skateboarding, inliner rulleskøjter og BMX. CORE er meget kendte for deres innovative tilgang til at designe, innovere og lave deres hjelme og andet sikkerhedsudstyr, så du altid får det nyeste på markedet.

CORE Street hjelmen har en sammenstøbt ydre skaltype, indre skaltype med EPS, skum, extra padding, lav vægt på 400 gram og så har den både CPSC 1203 og CE EN 1078 certificering.

Derudover kommer hjelmen i følgende farver: all black, blå & hvid.

Bedste skaterhjelm til børn i test

2. Triple Eight Lil 8 Skaterhjelm Børn

Pris: 379 DKK

Triple Eight er et anerkendt mærke, når det kommer til fremstilling af beskyttelse til skate, som både inkluderer skaterhjelme til børn og voksne, men også beskyttelsesudstyr som albuebeskyttere, håndledsbeskyttere og meget mere! Triple Eight Lil 8 skaterhjelm til børn er justerbar i størrelsen og er lavet med ABS i ydre skaltype og EPS i indre skaltype samt kommer med skum som polstringsmateriale og ekstra padding.

Triple Eight Lil 8 skaterhjelmen har følgende certificeringer: CPSC 1203, ASTM 1492/1447 og kommer i flere farver, blandt andet: blå, grøn, hvid, lyserød og mat sort.

triple-eight-lil-8-skaterhjelm-boern
triple-eight-gotham-mips-skaterhjelm-blaa-01

Bedste premium skaterhjelm til børn og voksne

3. Triple Eight Gotham MIPS Skaterhjelm

Pris: 999 DKK til voksne

Pris: 679 DKK til børn

Her får du en verdensklasse skaterhjelm, som er lavet med MIPS-teknologi! MIPS står for Multi-Directional Impact Protection System, og hjælper med at reducere rotationsbevægelsen af visse stød, som ellers kan blive overført til dit hoved. Skatehjelmen er justerbar i størrelsen, har en ABS ydre skaltype og EPS indre skaltype samt polstringsmateriale med skum.

Skaterhjelmen kommer både til børn og voksne, og de er begge udviklet med MIPS-teknologi.

Hvorfor er en god skaterhjelm vigtig?

Hjelmen går ind og beskytter dit hoved mod eventuelle fald og stød, som der oftest godt kan opstå, når du giver den gas i skateparken eller på den nærmeste asfaltvej. Skatehjelme til voksne, men også børn, skal selvfølgelig være behagelige at have på, så du kan holde ud at have den på – og samtidig heller ikke fristes til at lade den blive hjemme.

Skaterhjelme skal være lavet med en god pasform, der passer til dit hoved. Du kan derfor med fordel vælge en som er justerbar, så du er sikker på, at den kan justeres og sidde sikkert og perfekt på dit hoved.

 

Bedst i test af skaterhjelme: Hvad skal jeg kigge efter?

Du kan med fordel kigge efter sikkerhedscertificeringer, da du dermed er sikker på, at hjelmen opfylder sikkerhedsstandarder som CPSC, ASTM og andre CE godkendelser. Ser du disse certificeringer, er du sikker på, at hjelmen har bestået grundige tests og kan klare det meste.

Skaterhjelme er oftest fremstillet af letvægtsmaterialer, der gør, at de giver god beskyttelse uden, at det føles som om, du render rundt med en mursten på hovedet. Dernæst er ventilation vigtig, så dit hoved holder sig køligt på varme dage.

Husk på, at en skaterhjelm er essentiel, uanset om du kører på løbehjul, skateboard, rulleskøjter eller noget helt andet! Og det gælder især hvis du giver den gas i den lokale skatepark med dit trick løbehjul, cruiser rundt på longboards på landeveje eller blot har et løbehjul til voksne, som du bruger som transportmiddel i byen.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål og svar om skaterhjelme

Hvilken skaterhjelm er bedst i test?

I denne test af skaterhjelme kommer vi med vores bud på de bedste modeller på markedet, der sikrer dig nødvendig beskyttelse, når du skater, står på løbehjul eller andet. Valget vil altid være dit, men vi anbefaler selvfølgelig, at du vælger en med god pasform, den rette beskyttelse, eventuelt med MIPS teknologi og som er designet til dit køn og størrelse på hoved.

 

Skal jeg vælge en skaterhjelm med MIPS?

Hvis du ønsker maksimal beskyttelse og det nyeste indenfor beskyttelse, bør du vælge en god skaterhjelm med MIPS-teknologien. I andre test af skaterhjelme er det som oftest også modeller med MIPS, der har vundet prisen for den bedste skaterhjelm.

 

Kan jeg bruge en skaterhjelm som cykelhjelm?

Ja, du kan godt anvende en skaterhjelm som cykelhjelm, men det er generelt set ikke noget, der decideres anbefales, selvom de to typer af hjelme i høj grad ligner hinanden. Derudover er sikkerhedsstandarderne for henholdsvis skater- og cykelhjelme ikke de samme, hvorfor de designes til at kunne opfylde forskellige certificeringer.

 

Hvad koster en skaterhjelm?

En skaterhjelm kan fra 299 kr. og op til 1.000 kr. alt afhængig af teknologier, design, mærke og om den er til voksne eller børn. De billigste modeller kan også koste helt ned til 199 kr.