Måske ville du ikke umiddelbart tro det, men i Danmark findes der fantastiske surfspots og surfskoler, hvor du kan stifte bekendtskab med surfing, uanset om det er kitesurf, windsurf, normal surfing eller noget helt tredje! På disse surfskoler kan du få undervisning som begynder, øvet eller avanceret surfer og tage dit niveau til det næste, så du er klar til at ride bølger for livet løs!

I denne artikel guider vi dig gennem nogle af de fedeste surfskoler i det danske land, opdelt efter Jylland, Sjælland og Fyn, så du kan finde den skole, der passer bedst til dig. Alt afhængig af forholdene, du gerne vil surfe i samt hvilken type surfing det er, er der visse forhold og skoler, der egner sig bedre til dig end andre.

 

Oversigt af de bedste surfskoler i Danmark

Surfskoler i Jylland

Blue Spirit Surf School

Skolen tilbyder surfundervisning i både Hvide Sande og Ebeltoft, og ønsker at gøre surfing tilgængeligt for alle. Derfor er Blue Spirit faktisk også Danmarks første handicapvenlige surfskole, hvor du kan opleve ekstrem god og nærværende surfundervisning, uanset behov, baggrund eller niveau.

Hos surfskolen, der både har placering i Ebeltoft og Hvide Sande, tager din surfundervisning udgangspunkt i specielle undervisningsmetoder, der bunder ud i mere end 11 års erfaring, når det kommer til instruktion i vandsport. Dette gør, at du som kursist hurtigt oplever fremskridt i din træning og kan tage din surfing til næste niveau.

Hos Blue Spirit kan du både prøve kræfter med windsurfing, kitesurfing, wing foil, SUP, bølgesurfing og para surfing.

Cold Hawaii Surf Camp

Surfskolen er startet af Mor og Vahine, der selv er store surfere med flere førstepladser til surfing championships i Danmark. Derfor er du også sikker på, at du får undervisning i første klasse. Derudover taler de både dansk, engelsk, tysk og fransk, så der er rig mulighed for personlig træning og kommunikation i bølgerne.

Hos Cold Hawaii Surf Camp i Klitmøller finder du både en surfskole, der egner sig til børn og voksne samt alle niveauer. Er du til surf og yoga samt træning af balancen, er Cold Hawaii Surf Camp også det helt rette sted!

Dernæst har de også surf camps, der strækker sig over flere dage rettet til børn, kvinder og surfere generelt. Tilmelder du dig deres surf camp, får du også fri adgang til SUP boards, våddragter, bodyboards, skimboards samt skateboards og meget mere!

Spirit Surf

Spirit Surf er en professionel kitesurf skole beliggende ved Haarum Havn ved Limfjorden, hvor undervisningen også tit finder sted. Her kommer du på vandet med instruktører, som er uddannet hos Dansk Sejlunion og har mange års erfaring med kitesurfing i både Danmark og udland. Surfskolen tilbyder undervisning i kitesurfing fra 1 til 4 personer og jo flere I er, desto billigere bliver det.

Spirit Surf har hovedsageligt åbent i juli og august måned henover sommeren og taler både dansk, tysk og engelsk.

Thyborøn Surfcenter

Vestjylland er fyldt med gode surfskoler, og Thyborøn Surfcenter placeret i byen, Thyborøn, er ingen undtagelse! Kyststrækningen og forholdene sikrer dig gode bølger, uanset om du er begynder, øvet eller avanceret. Med Vesterhavets kyst og en nordvendt kanal, der ligger i læ fra vestens vind, skaber naturen altid gode forhold til surfing, så du kan få en fed oplevelse på vandet.

Hos Thyborøn Surfcenter taler alle deres instruktører tysk, engelsk og dansk, og der tilbydes undervisning til mennesker i alle aldre. Hvis du ikke vil ud og surfe i bølgerne, tilbyder surfskolen også SUP lektioner og taskekrabbedyk.

Bluemind Kitesurfing

Bluemind Kitesurfing er startet af Frederik og Rikke, der begge er certificerede og professionelle instruktører med mange års erfaring inden for kitesurfing og det tilhørende udstyr, som godt kan være kompliceret grej.

Denne danske kitesurfing skole har dedikeret sig selv til at levere den bedste service til dig, der ønsker at prøve kræfter med kitesurfing og få succes! Bluemind Kitesurfing har base i Aarhus, Jylland, men tilbyder kurser og forløb i hele landet!

Surfskolen er Dansk Sejlunion certificeret, har fokus på sikkerhed, og træner dig efter individuelle behov, så du får mest muligt ud af dine kitesurfing lektioner.

 

 

 

 

 

 

Cold Hawaii Kitesurfing

Denne kitesurfskole er startet af Lukas Bunzendahl og Johnny Kærgaard, der er erfarne kitsurfere med +20 års erfaring med vandsporten. De sætter deres lid til at give dig en god oplevelse med kitesurfing, så du kan få samme glæde, som de har! Alle kan være med og uanset om du er barn, voksen, komplet nybegynder eller øvet, har de plads til dig på deres kiteskole.

Hos kitesurfskolen, Cold Hawaii Kitesurfing, der er beliggende ved Limfjorden, kan du tage privat og gruppekurser i Øsløs (Bygholm Kitesurf). Her er der lavtvandede, masser af plads og fantastisk udsigt, der sikrer en god oplevelse med kitesurfing i trygge rammer for dig som kursist. Dog er Cold Hawaii Kitesurfing en mobil kiteskole, hvorfor de også gerne tilbyder at holde undervisningen andre steder end i Thy, hvis du har et favoritsted, du ønsker at lære kitesurfing.

Samsurf

Samsurf er en sammensætning af Samsø og surf, som er en SUP surfskole på Samsø. Den er blevet etableret af Emma, der siden 2016 har introduceret flere hundrede danskere til SUP sporten, som har fået mulighed for at dele samme glæde ved sporten, som hun selv har. Hos Samsurf kan du både komme med på SUP yoga, hvor der dyrkes yoga ude på vandet, cruises langs kysterne i stille vand, men også leg og hård træning – der er noget for enhver SUP surfer!

Hos Samsurf kan du både leje SUP tilbehør og udstyr, hvor våddragt er inkluderet, men du kan også komme på introkurser, lave et gruppeevent og mere til! Skal du en tur til Samsø i nærmeste fremtid, bør du tage forbi Samsurf og få en god oplevelse med Stand Up Paddle surfing!

samsurf-samsoe

Kiteschool Pro

I det sydlige Danmark finder du surfskolen, Kiteschool Pro, der har base ved Lakolk på Rømø. Her får du perfekte betingelser for kitesurfing med lange sandstrande, flotte klitlandskaber og masser af vind, så du kan surfe afsted.

Personen bag Kiteschool Pro er Dirk, der har mere end 20 års erfaring med kitesurfing og samtidig har været World Cup rider fra 2000 – 2016. Du kan derfor være sikker på, at du får undervisning i verdensklasse, som du ikke finder mange andre steder. Alle kitesurf instruktører hos Kiteschool Pro er professionelt uddannet og certificeret af institutionen, IKO.

Surfskoler på Sjælland

Copenhagen Surf School

Er du bosiddende i Københavnsområdet, kender du muligvis til Copenhagen Surf School, der er en surfskole beliggende ved Amager Strandpark på Amager. Surfskolen er startet af Rasmus og Ole, der begge er tidligere danmarksmester i freestyle windsurfing og siden da, har besluttet sig for at lære fra sig af deres mange tricks og tips. 

Surfskolen på Amager, Copenhagen Surf School, er specialiseret i at give dig ekspert rådgivning i windsurfing og tilbyder forskellige typer af kurser alt efter, hvor ivrig du er efter at lære windsurf. Er du ikke til windsurfing, kan du også prøve kræfter med SUP.

Udover at tilbyde kurser og opstartsforløb, hvor du starter på et hold sammen med en gruppe andre mennesker, som også ønsker at lære windsurfing, tilbyder Copenhagen Surf School også events til skoler, firmaarrangementer og polterabend.

Amager Kiteskole

Amager Kiteskole drives af Tobias og Christian, og er beliggende på Amager Strandvej i København, og er en af de største surfskoler i Danmark! Surfskolen har eksisteret siden 2001, hvor de startede med at undervise i kitesurfing, som på daværende tidspunkt ikke var i nærheden af, hvor populært det er i dag.

Kiteskolen på Amager tog hurtigt fart, og der kom mange nye engagerede surfere til, som også fandt kitesurfing enormt sjovt! I dag tilbyder Amager Kiteskole også undervisning i wing foil, windsurfing, Stand Up Paddle surfing og sidst, men ikke mindst, UV jagt.

Amager Kiteskole er certificeret af Dansk Sejlunion, og tilbyder undervisning alle ugens dage i en sæsonperiode, der hedder 1. april – 1. december.

Lynæs Surfcenter

Lynæs Surfcenter er startet af de to brødre, Jeppe og Johan, der har samlet alt de selv elsker i deres eget paradis, nemlig Lynæs. I dag er Lynæs synonym med surfing, og her kan du både stå på SUP, windsurf, kitesurf, stå på wakeboard og vandski, men også sidde i water tubes samt meget meget mere!

Er du på udkig efter et sted hvor alt er muligt? Så skal du 100% tage et smut forbi Lynæs Surfcenter, der har alt hvad hjertet begærer, når det kommer til surfing! Udover at være en af de bedste surfskoler Danmark har at byde på, arrangerer de også koncerter, overnatning i glamping telte samt mulighed for brug af vildmarksbade, saunaer og meget mere!

surf-school-denmark-windsurf-undervisning

Surf School Denmark

Denne surfskole på Sjælland har base i Skodsborg og er startet af 22 årige Lucas, der har mere end 7 års erfaring i windsurfing, men samtidig også ekspertise, når det kommer til wing foil og kitesurfing. Efter hans mange år med forelskelse i surfing sportsgrenene, besluttede han sig for selv at samle et stærkt team af surfere og lave en surfskole i Skodsborg. På Surf School Denmark er du sikret god undervisning, masser af tips og læringer samt højt humør, der smitter af på dig som kursist!

Surf School Denmark er en mobil surfskole, hvorfor de gerne kommer rundt til kunder, uanset om du er på Sjælland, Fyn, Jylland eller et andet land.

Hos Surf School Denmark kan du både komme på et windsurfing hold, få et komplet opstartsforløb med 12 lektioner eller komme en god tur på paddleboard, hvor du guides gennem hele processen! Udover de normale pakker som ovenstående, tilbyder surfskolen også en 3 dages camp for unge mennesker i alderen 10-15 år, hvor der surfes, grilles, hygges og meget mere!

Hvad er fordelene ved at gå på en surfskole?

At være indmeldt på en surfskole kan bære mange fordele med sig, uanset om du er helt ny, erfaren eller lettere øvet i surfing. Her får du erfarne instruktører, der kan forbedre din teknik, lære dig om sikkerhed på vandet samt gode tips og råd til at fange de bedste bølger. Derudover kan du ofte leje udstyr til windsurfing, kitesurfing, wing foil samt forskellige typer af surf boards, før du investerer i dit eget grej.

 

Hvad bør jeg overveje, før jeg vælger surfskole?

Når du skal finde den bedste surfskole for dig, bør du overveje faktorer som skolens ry, instruktørernes erfaring og kvalifikationer samt de faciliteter, der tilbydes. Du kan med fordel også tale med andre surfere, læse anmeldelser online samt besøge skolen og se deres udstyr, inden du træffer den endelige beslutning.

Derudover bør du også spore dig ind på, om du ønsker at stå på SUP board, windsurf, kite-, wing foil eller noget helt tredje og deraf vælge en skole, som retter sig mod den specifikke surfdisciplin eller specialiserer sig i flere af dem.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål og svar surfskoler

Hvilken er den bedste surfskole i Danmark?

Alle surfskoler har deres egne teknikker og metoder til, hvordan de underviser. Vi kan derfor ikke fortælle dig hvilken, som er den absolut bedste, men blot komme med vores bud på de bedste surfskoler i Jylland samt på Fyn og Sjælland. I sidste ende ved du bedst selv, hvad der virker for dig, når det kommer til undervisning i surfing.

 

Surfskole eller selvtræning: Hvad er bedst?

At træne sig selv kan være fristende for dig, der godt kan lide at gøre tingene i dit eget tempo, hvorimod du får mere struktureret undervisning på en surfskole. Derudover har professionelle surfinstruktører erfaring med at se fejl og hurtig rette dem samt give konstruktiv feedback, så du kan accelere din læringskurve.

 

Findes der også surfskoler i udlandet?

Ja, du finder også et stort udvalg af surfskoler i udlandet. I Danmark er det særligt populært at tage på surfrejse eller surfskole i udlandet til steder som Portugal, Bali, Sri Lanka og Sydamerika.