Der er noget særligt ved at tage sit eget udstyr med på ferie. Men at rejse med boards kræver lidt snilde – og den rette viden. Uanset om du er på vej til bølgerne i Portugal, lagunerne i Brasilien eller bare til din lokale favoritstrand i Sverige, så er planlægning nøglen.
Sådan rejser du med surf, SUP, kite, windsurf og foil udstyr
Vi har samlet vores bedste råd og erfaringer til dig, der skal rejse med surfboards, SUP boards, windsurf, kitesurf eller wing foil udstyr. Det gør forhåbentligt, at du undgår unødvendige udgifter, beskadiget udstyr og alt det, der kan tage glæden ud af at komme ud at rejse med dit gear.
Pak med omtanke – uanset boardsport
Når du rejser med større boards eller udstyr, handler det om at beskytte, men også komprimere. Pak boardet tæt og brug det omkringliggende udstyr som ekstra polstring. Våddragter, håndklæder og neopren fungerer perfekt til det. Glem ikke at sikre finner, mast eller barer samt andet, så det ikke bevæger sig under transporten.
Brug en solid boardbag med god polstring – og hvis du kan, så vælg en med hjul. Den gør transporten i lufthavnen langt nemmere. Og husk: mange flyselskaber tillader kun ét stykke sportsudstyr per person, så vær strategisk med din pakning.
Godt tip: Notér vægt og mål på forhånd, så du kan argumentere for, at udstyret overholder reglerne hos dit flyselskab. Du ved det nok godt, men det er ikke altid helt nemt med flyselskaberne – alt efter hvem man flyver med – det er i hvert fald vores erfaring..
Surfboards: Det klassiske – og mest sårbare
Et klassisk surfboard kan være besværligt at transportere, fordi det er langt og ofte skrøbeligt. Brug en hårdfør boardbag og beskyt nose og tail med ekstra padding. Tjek flyselskabets regler – mange tillader boards op til 2 meter som sportsudstyr. Husk også at fjerne eller sikre finnerne og pak leash og wax separat.
👉 Find dine næste surf boards til rejsen her
SUP boards: Oppustelige modeller er din bedste ven
Et oppusteligt SUP board er genialt til rejser. Det pakkes i en rygsæk, og kan faktisk hos visse flyselskaber gå i almindelig bagage. Skal du have et hard board med, bør du være opmærksom på vægt og mål – og vælg en boardbag med hjul. Mange producenter laver i dag rejsevenlige oppustelige SUP’s i høj kvalitet, som ikke går på kompromis med stivhed og performance.
Kitesurf: Let og kompakt – men kræver overblik
Kites, bar, trapez og pumpe – alt skal med. Pak det hele i én taske og sørg for, at liner ikke vikler sig ind. Undgå at tage pumpen i håndbagagen – den bliver ofte afvist. Hvis du rejser med flere kites, så fordel vægten, og husk at tørre dem helt før afrejse for at undgå mug og dårlig lugt i tasken.
👉 Tjek vores udvalg af kitesurf udstyr, klar til rejsen
Windsurf: Tungt og teknisk udstyr
Windsurf kræver oftest specialbagage – og gerne forudgående kontakt til flyselskabet. Del udstyret i to tasker (f.eks. board og mast i hver sin taske), så du holder dig under vægtgrænsen. Tjek også hvordan du bedst beskytter foden på masten og sæt tape på samlinger, så de ikke gnider sig løse under transport.
👉 Se hele vores udvalg af windsurf boards og tilbehør til rejsen
Wing foil: Mere rejsevenligt end du tror
Wing foil udstyr kan pakkes smart. Foilen kan skilles ad, vingen rulles sammen som en kite og boardet er ofte mindre end både surf og SUP. Nogle foilboards kan endda pakkes i kabinevenlige mål, så du undgår indchecket bagage. Husk at pakke foilen i separate dele og beskyt skarpe kanter.
FAQ – Rejser med surf boards og udstyr
Hvilke flyselskaber tilbyder transport af surfudstyr?
KLM, Lufthansa, Emirates, Qatar og SAS tilbyder sportsbagage – tjek dog størrelser og priser.
Hvad koster det at tage udstyr med på fly?
Typisk 300–1.000 kr. pr. vej, afhængigt af selskab og destination.
Hvordan beskytter jeg bedst mit surfboard mod skader?
Pak boardet stramt ind i neopren, håndklæder og bobleplast. Markér tasken som “fragile”.
Må jeg tage pumpe og bar med i håndbagage?
Baren kan ofte tages med – pumpen anbefales i indchecket bagage.
Hvad gør jeg, hvis mit udstyr bliver beskadiget?
Dokumentér skaden, anmeld den i lufthavnen og få kvittering – det er vigtigt for forsikringen.