Hos SURFMORE ved vi udemærket godt, at det kan være én stor jungle at finde den bedste svømmevest på markedet. Der er utrolig mange mærker og producenter af svømmeveste, som hver især har deres funktioner, kvaliteter og designs. Er det første gang du er på mission efter at købe en god svømmevest, kan det være en fordel med rådgivning, så du idet mindste bliver skubbet i den rigtige retning.

I dette indlæg om de bedste svømmeveste til voksne fortæller vi om de købskriterier, du skal være opmærksom på, når du leder efter din nye svømmevest til paddleboard, kajak, sejlads eller andet vandsport.

En svømmevest er essentiel, når man dyrker vandsport og har du allerede styr på andet relevant tilbehør, såsom våddragt til herre eller våddragt til dame samt neopren handsker og neopren sko, er du stort set good to go!

Klik her og se alle vores svømmeveste eller læs med i denne bedst i test af svømmeveste, og bliv meget klogere på valget.

 

Bedste svømmeveste i test

surfmore-svømmevest-20-1

Bedste allround svømmevest

1. SURFMORE Svømmevest 2.0

Pris: 549 DKK

Svømmevesten fra SURFMORE er den mest solgte hos os. Vi udviklede i 2020 den første model, som blev en stor succes og med 2.0 modellen, har vi kun skabt en bedre vest. Federe design, bedre pasform og 50N, så du er sikret masser af opdrift. Svømmevesten er skabt til dig, som vil have en tætsiddende performance svømmevest, du ikke mærker, at du har på – og det har vi formået at skabe med 2.0 versionen af vores svømmevest.

Står du på paddleboard, windsurfer eller skal ud at give den gas på wakeboard, har du her en god svømmevest, som dækker alle behov. Den er designet med lynlås i siden, hvilket gør den ekstremt nem at få på og af, 3 mm neopren, NBR beskyttelse, og vi skal komme efter dig. Den fås i størrelse S – XL.

Bedste billige svømmevest

2. Secumar VIVO 50

Pris: 285 DKK

Leder du efter en god og billig svømmevest, er VIVO 50 fra anerkendte, SECUMAR, det oplagte valg. Du får en ekstremt prisbillig one-size svømmevest til pengene, der kan tilpasse sig 45 – 120 kg. Det vil sige, at du for under 300 kr. får en svømmevest, som kan bruges dig selv, dine børn, kone, men også venner.

Svømmevesten er justerbar om livet, har en synlig orange farve, så du altid kan ses på vandet – sikkerhed er det vigtigste. Vesten er lavet med 50N opdrift, CEO-godkendt, masser af komfort og alt i alt en fantastisk billig svømmevest, hvor du får enormt meget værdi for pengene.

Synes du valget af svømmevest er en labyrint, vælger du bare en VIVO 50 fra Secumar.

secumar-vivo-50-svømmevest
secumar-furio-hybrid-svømmevest

Bedste premium svømmevest

3. Secumar Furio Hybrid

Pris: 2.799 DKK

Skal du have svømmevesten, som kan alt? Furio Hybrid er blandt det nyeste og mest højteknologiske af svømmeveste på markedet. Den hybride vest er specielt udviklet til kitesurfing, windsurfing, wingfoil, paddleboard og sejlads.

Furio Hybrid er en kombination af en 50N svømmevest med skum samt en manuel oppustelig redningsvest med 110N. Efter oppustning kommer vesten op på 160N for ekstra sikkerhed.

Vi vil klart mene, at dette er blandt de bedste svømmeveste på markedet og dyrker du vandsport, er denne klart en mulighed. Den er pebret, men du får også en svømmevest, som kan ALT. Den fås i størrelse S – XL.

 

Bedste svømmevest til wind- og kitesurf

4. ION Booster X

Pris: 649 DKK

ION er kendte for at lave neopren og svømmeveste i høj kvalitet, og deres Booster X er ingen undtagelse. Her får du uden tvivl en af de bedste svømmeveste til vandsport som SUP, kitesurf og windsurf. Med en opdrift på 50N har du samtidig styr på sikkerheden og med lime farven, har du synlighed på vandet.

Booster X har justerbare stropper ved skuldrene, lynlås i siden og en spænde ved livet, hvor du ovenikøbet kan trække trapezen igennem til wind og kitesurfing.

Svømmevesten fås to farver, lime og blå. Størrelserne hedder XS – XXL og der er naturligvis også en Booster X til børn og junior.

 

ion-booster-x-svømmevest-lime
aropec-allround-svømmevest

Bedste svømmevest til dame og herre

5. Aropec

Pris: 379 DKK

En all-time favorit og uden tvivl den bedste svømmevest fra Aropec. Her får du en svømmevest til dame og herre, der går godt til al salgs vandsport og ovenikøbet særdeles prisvenlig.

God komfort, masser af bevægelighed og justerbar i størrelsen. Den har samtidig en god synlighed på vandet grundet det røde farvevalg.

Leder du efter en billig svømmevest, som kan lidt af det hele, er Aropec et godt valg. Den fås i str. XS – XXL.

Hvordan har vi testet svømmeveste?

Hos SURFMORE surfer vi selv, og det er ikke kun Stand Up Paddle, men også wind- og kitesurf, wingfoil, jetboards – og stort set alle objekter, som kan flyve hen over vandet. Vi har gennem vores tid som surfere haft et hav af forskellige svømmeveste, udviklet vores egne og har derfor stor erfaring inden for valget af den bedste svømmevest.

Der er mange forskellige svømmeveste, og ikke alle egner sig til enhver vandsportsgren. Det er derfor meget væsentligt, at du vælger den bedste svømmevest til dig første gang. I denne bedst i test af svømmeveste forsøger vi at gøre dig klogere på købet af den bedste svømmevest, og det håber vi, at du er blevet.

Er du ikke helt i mål med valget af svømmevest og har eventuelle spørgsmål, sidder vi klar på telefon eller mail med rådgivning, så du kan komme på vandet og få glæde af naturens swimming pools – fjorde, hav, søer og hvor du ellers dyrker vandsport.

 

Hvad er forskellen på redningsvest og svømmevest?

En svømmevest og redningsvest er ikke det samme, selvom mange tror det. En svømmevest sidder oftest tættere til kroppen og er den type vest de fleste bruger, når de dyrker vandsport. Svømmevesten er oplagt til wakeboarding, paddleboarding, windsurfing og hvad der ellers findes af fede vandsportsgrene. En redningsvest kan også bruges til vandsport, men ses mere ofte til sejlads og til de, der sejler. 

En redningsvest er ofte orange og kommer med en krave, der beskytter dig og holder hovedet over vandet, hvis du skulle falde i. 

 

Hvornår skal jeg bruge svømmevest?

Vi anbefaler på det kraftigste, at du bruger en god svømmevest, så snart du bevæger dig på vandet. Det er egentlig ikke et krav, at du har den på, men hvis ikke du har en god svømmevest ombord – uanset om du er på en båd, oppustelig paddleboard eller noget tredje, kan du få en bøde. Det er dog altid en god ide blot at have den på, hvis det skulle gå galt.