supboardallround

Hvilket SUP board skal jeg vælge? 

I dag findes der et hav af forskellige SUP boards modeller. Alle er designet forskelligt, og det er derfor vigtigt, at du findet det paddleboard, som passer til dine behov. Vi har skrevet en guide, som fortæller om allround SUP boards, SUP touring boards samt hvilket tilbehør du skal bruge, når du skal i gang med surfing på paddleboard.

Stand Up Paddle surfing er gennem de sidste år blevet meget populært. Folk elsker det, og det giver god mening! Det unikke ved surfing på paddleboard er, at alle kan være med. Du er garanteret succes på vandet i løbet af en halv time – og så er det ovenikøbet rigtig sjovt.

Stand Up Paddle surfing er i korte træk for alle. Det er for børn, forældre og selv bedsteforældrene kan få mulighed for at surfe på et paddleboard. Det gør sporten unik og attraktiv for rigtig mange personer. Det er på samme tid skægt, og du får tilmeld motion i natur og på vand. SUP board surfing kan dyrkes på alle niveauer, og der er hverken krav eller betingelser for at komme rigtigt i gang. 

I denne guide vil vi forsøge at komme rundt om de forskellige typer af paddleboards på markedet. Der findes mange forskellige modeller, og dykker du dybere ned i materialer, designs, konstruktion og størrelser, kan der skrives et endnu længere blogindlæg om de forskellige typer af SUP boards. I dag forsøger vi at give dig et overordnet overblik over de forskellige stand up paddle boards, som findes på markedet. 

Allround SUP board er det fornuftige valg!

Det mest almene SUP board og det paddleboard som langt de fleste vælger, er det klassiske Allround SUP board. Et “Allround” paddleboard kendetegnes ved dens størrelse, som passer til de fleste SUP udøvere. Dette er også en af faktorerne, som er med til at gøre dette paddelboard oplagt til nye surfere, såvel som øvede. Et allround paddleboard går sig godt i de fleste discipliner i Stand Up Paddle surfing – uanset om det er hygge i strandkanten, bølgesurfing eller race på fjorden. 

Et allround SUP board er det rette valg til begynderen, som skal godt i gang med surfing. Det er helt afgjort et fornuftigt valg for familien, som har sommerhus eller skal på ferie. Allround boardet kan nemlig bruges af hele familien, og du er derfor sikret, at alle har et board, som de kan surfe på. Et allround SUP board kan bruges af både børnene og forældrene. Det giver mulighed for plask og leg i strandkanten og der kan nemt fanges krabber, laves lege, men også bruges som en “dykker” platform, når I dykker efter fisk eller andet. Et allround paddleboard er det idéelle valg til familien! 

 

Allround SUP boardet passer til både forældre og børn…

Som forældre betyder det ikke noget, at det er et allround SUP board. Det giver stadig mulighed for at få fart på boardet og tage længere ture langs kyst og strand. Måske er i fristet af muligheden for at pakke frokosten ned i en drybag eller vandtæt taske, og tage frokosten med på vandet. Se alle vores SUP board tasker. Allround boardet egner sig til de fleste områder indenfor paddleboard – uanset om det er fart, spænding, længere ture med oppakning eller leg i strandkanten. 

Allround SUP boardet kendetegnes ved den gode bredde. En god bredde på surfboardet er med til at give stabilitet og balance. Som ny surfer vil du gerne have stabilitet og tryghed, når du skal i gang, hvorfor et allround SUP board helt klart er at foretrække. 

Står du som ny surfer, begynder eller familie med børn og hund, bør i overveje et allround SUP board. Typisk kommer allround SUP boards i nogle få størrelser fra 10-11” og det er generelt den primære størrelse. Her er der både plads til flere børn på paddleboardet, og hunden kan også være med uden problemer. 

SUP Touring board

Er du fristet til at tage længere ture på paddleboard kombineret med massere af fart og spænding på vandet? Så er et SUP touring board den rette løsning for dig.

Et touring SUP board kan lidt af det hele, og skærer gennem vandet som en kniv. Et touring SUP board er Stand Up Paddlings svar på en racerbil. Den spidse snude på paddleboardet er med til at give retningsstabilitet og massere af fart. Pludseligt vil du opleve, hvor hurtigt et touring paddleboard er sammenlignet med et almindeligt SUP board. Med et touring board vil du opleve, hvordan dine paddletag giver mere fart og fremdrift.

 

Et touring SUP board kan både bruges af begyndere og øvede

Et touring SUP board egner sig godt til øvede surfere, som måske allerede har stiftet bekendtskab med surfing på paddleboard. Dog behøver man ikke at være fuldkommen surfer – man kan også sagtens være en begynder, som er fristet af længere ture og fart. 

Rigtig mange nye surfere starter med SUP touring boardet, og bliver hurtigt bidt af farten og fremdriften, så fortvivl ej. Som begynder kan du sagtens gå ud og købe et touring SUP board.

Et touring SUP board kendetegnes ved en spidsere næse på SUP boardet. Den spidse næse er med til at skabe retningsstabilitet og fremdrift ved padletag. Touring SUP boardet er samtidig smallere end f.eks et allround SUP board. Jo smallere et SUP board er, desto mere glid vil det have gennem vandet. Derfor vil du også opleve at de hurtigste SUP boards er helt smalle i konstruktionen. Det giver nemlig mere fart! 

 

Hvilken SUP paddle skal jeg vælge?

Et touring SUP board skriger på fart og hastighed. Farten får du gennem dine padletag, men i høj grad også gennem en stærk og let paddel. En SUP paddle er med til at skubbe vandet og dermed genere fart, når du er ude at surfe. En god SUP paddle er derfor essentiel for fart og fremdrift.

Overvejer du om valget skal gå på et touring SUP board, kan du med fordel tilføje en fiberglass paddle eller carbon paddle med i dine overvejsler. Opnå minimal vægt og maksimal fart og fremdrift med en letvægtspaddle. De letteste padler til SUP vejer fra 600g og op til 800, men så får du også en af de absolut bedste SUP padler på markedet!

Wave SUP board

Et wave SUP board er et surfboard til bølger på fjorden eller i havet. Måske har du allerede set film eller YouTube videoer med surfere på Hawaii eller Frankrig, som bare rider den ene bølge efter den anden. Det er primært wave SUP boards, som de bruger til dette og det er der flere grunde til. Der findes flere typer af surfboards som egner sig godt til bølgesurfing.

Kendetegnene ved et wave SUP board er et forholdsvis kort surfboard. Jo kortere surfboardet er, desto nemmere vil det også være at manøvre rundt i bølgerne. Det giver bevægelighed og frihed og du vil langt nemmere kunne padle på bølgerne med et lille surfboard fremfor et stort surfboard. Af denne grund er surfboards til brug i bølgerne altid små. De har samtidig også en størrelse, som gør dem velegnet til hurtigt at padle frem og tilbage. Et lille surfboard er det oplagte valg, hvis du skal ud i de hurtige bølger. 

 

Et soft longboard egner sig godt til begyndere

Du behøver ikke nødvendigvis at bruge et lille surfboard i bølgerne. Mange elsker at tage deres longboards under armen og nærmest kunne surfe på alle bølger som kommer. Små surfboards kræver hurtige bølger, mens et longboard nemmere kan bruges til alle bølger i havet. 

Se dette softboard. Her får du et velegnet og godt begynderboard til de første bølger. Surfboardet er endda et softboard, hvilket gør det perfekt til surfing i havet og de første succesoplevelser med bølger!

Selvom du er ny inden for surfing kan du sagtens tage ud og købe et lille surfboard eller et softboard. Man behøver ikke at være en hardcore surfer for at komme i gang. Altid tager tid og det samme gør de første bølger på vandet. Er du fristet af at skulle i gang med bølgesurfing, så kom hellere afsted på vandet og få indkøbt både surfboard og en våddragt

Race SUP board 

Et race SUP board er ikke bare det hurtigste stand up paddleboard, der findes. Det er også et af de SUP boards, som virkelig kan give dig fart og længere ture på vandet. De garvede SUP surfere stiller op i konkurrencer og konkurrerer på tid, hastighed og distance med et race SUP board, men det er noget alle behøver. Racing er for alle, og kan gøres på alle niveauer! 

Som ny og fartsøgende surfer kan du sagtens gå ud at købe et race SUP board uden, at være bekymret for balance og farten. Det skal nok komme med tiden. I takt med at du vænner dig til at balancere på SUP boardet vil du med tiden bliver fortrolig med race SUP boardet. 

At stå på paddleboard kræver helt naturligt tid, ro og balance. Det tager tid for de fleste, og sørg for at tage ud en dag, hvor det ikke blæser for meget til at starte med. Jo mere det blæser, desto sværere vil det også være at holde balancen på dit SUP board. 

En race SUP board har en ekstrem spids næse. Dette giver SUP boardet en konstruktion, hvor den kan skære gennem vandet og dermed konstant øge farten. Designet på boardet skal være ekstrem smalt, da dette giver mere glid og fart gennem vandet. Et stort og bredt sup SUP board vil derimod være tungere at få gennem vandet. Af denne grund er SUP race boards så smalle som overhovedet muligt. 

Paddleboard tilbehør

SUP tilbehør behøver ikke at være en stor ting og eller udgift. Det er selvfølgelig en investering at købe dit første SUP board, men en investering i livet, velvære og motion kan ikke være helt skævt. Et paddleboard giver dig mulighed for at være aktiv i naturen og få opdagelser med familie, venner og bekendte. 

Af disse årsager bør du derfor også se på udvalget af SUP tilbehør til dit paddleboard. Når du først er kommet i gang med at stå på paddleboard, findes et hav af forskelligt tilbehør. Det kan være alt fra vandtætte tasker, drybags, gode våddragter og neopren sko til at holde dine fødder varme undervejs. 

 

ALTID benyt svømmevest til dit SUP board!

Som udgangspunkt skal du altid benytte en sup vest på din surftur. Svømmevesten kommer man ikke udenom og vælger man den rigtige svømmevest fra starten, får man også en svømmevest, som ikke bare sidder godt om kroppen, men som også er behagelig og rar at have på. 

En SUP vest skal ikke bare se godt ud, næh nej. Den har skam en vigtig funktion og det er at hjælpe med at give dig opdrift når du falder i vandet. Husk på at en svømmevest er en svømmevest med opdrift og ikke en redningsvest.

skimboardguide