Hvad er et elektrisk surfboard?

Et elektrisk surfboard – eller jetboard, e-foil, surfboard med motor, som det også kaldes, er et surf board med elektrisk propel, som giver hastighed og fart gennem vandet. Når farten bliver høj nok, kommer boardet til at fungerer som en hydrofoil. Vingen på el surfboardet skaber et løft, som gør, at boardet kommer til at svæve henover vandet, mens du suser afsted.

Det giver en følelse af, at du svæver ubesværet og i fuld fart hen over vandet. Oplevelsen er helt enestående, men også vanedannende! Det elektriske surfboard svæver gennem vandet, og giver ingen lyd fra sig. Det gør det helt unikt at se på fra stranden, da der ikke kommer den mindste lyd. 

Det elektriske surfbræt svæver hen over vandet, som en hydrofoil. Det giver “løft” på samme måde som et fly og en flyvinge. Når der kommer fart og vind ind under e-foilen, skaber vingen et løft og dette er med til at få boardet til at svæve. Du kommer derfor til at stå på et surfboard, som ikke rør vandoverfladen. Det giver surfere mulighed for at surfe på selv de mindste bølger – eller bare på helt fladt vand.

En e-foil giver mulighed for at komme på vandet ekstremt mange gange i løbet af et år!

Hvad koster et elektrisk surfboard?

Prisen på en god e-foil starter ved omkring små DKK 50.000. Typisk får du en komplet e-foil med tilhørende batteri, mast, vinge, controller samt taske for denne pris. Herefter kan du altid vælge at tilkøbe en e-foil i kelvar (carbon) men det er ikke nødvendigvis sikkert, at foilboardet bliver lettere. Faktisk er de letteste elektriske jetboards produceret i EPP (Expanded polypropylene) som er let, stift og hårdført. Det er samtidig også billigere at producere elektriske surfboards i dette materiale, sammenlignet med kulfibervæv.

Waydoo Flyer One EPP er et godt eksempel på en hurtig batteridrevet e-foil til en fornuftig pris. Opnå en fart på op til 40 km/t og svæv henover vandet med maksimal oplevelse og smil. Batteriet holder som standard 80-85 minutter og foilboardet i (EPP) vejer den nette sum af 12,6 kg.

En e-foil er en forholdsvis dyr investering, men hvis du allerede kender til motocross, golf, windsurf, wingfoil og mountainbikes, bliver du nok ikke overrasket. Gennem de sidste år er der dukket mange nye brands op indenfor elektriske foil boards. Udvalget er stadig ikke stort, men der findes efterhånden en håndfuld e-foils som også kan betales i et fornuftigt  prisleje. De dyreste e-foils på markedet koster omkring 80.000 – 130.000 DKK alt efter modellen du vælger – det er mange penge!

elektrisksurfboard
elektrisksurfboard

Hvordan virker et elektrisk surfboard?

Det er et komplekst spørgsmål at svare på, hvordan en elektrisk e-foil virker. Dog er der nogle grundlæggende ting som gør, at surfboardet kommer til at svæve hen over vandoverfladen. 

En hydrofoil virker på samme måde som en vingen på et fly. Vingen på et fly har områder med høj og lavtryk. Når der kommer tryk på surfboardet og en smule luft sker der automatisk det, at hydrofoilen skubber boardet op af. Det giver et svævende surfboard og du surfer nærmest gennem vandet, men i luften. Det er det magiske ved en elektrisk foil og det er det, vi gerne vil der skal ske. 

Dog kræver det selvfølgelig en smule øvelse og held til at starte med, men når du har styr på teknikken er du hurtigt godt i gang.

Hvad skal jeg være opmærksom på ved e-foil surfing?

Et elektrisk surfboard er det sidste nye skud på stammen inden for surfing på alle fronter. Foling er en ekstrem sport, men henvender sig samtidigt til øvede og begyndere. Selvom du måske er ny på vandet kan du sagtens komme godt i gang med efoiling i løbet af kort tid. 

Det unikke ved foiling er, at de fleste rent faktisk kan komme godt i gang med lidt god vilje og mod. Til sammenligning med windsurfing og andre typer actionsport, så er man relativt hurtigt i gang med at surfe på et elektrisk surfboard. 

Når du skal i gang med foiling skal du være opmærksomhed på vind og vejr. Det er klart nemmeste at foile på dage, hvor vandet er fladt og uden for megen vind. Det er med til at give de bedste betingelser for succes når du skal i gang.

 

Hvor længe holder en E-foil strøm?

En af de E-foils på markedet som holder bedst strøm er Flying Fish One Waydoo. Denne E-foil holder mellem 80-85 minutters strøm ved aktivt brug. Dette gør e-foilen til en af de elektriske surfboards, som holder absolut bedst strøm på markedet. Hertil kan du tilføje et ekstra batteri, såfremt du mener at du ikke kan tåle at vente på opladning. Typisk tager det nogle timer før e-foilen er 100% opladet, men når det så er opladet har du 80-85 minutter aktiv tid på vandet med din e-foil.

Med et jetboard fra Waydoo leveres komplet og klar til at komme på vandet. Vi mener at dette er en af de e-foils, hvor du får absolut mest value for money. Kvaliteten er i top og design, materialevalg og finish er udført i et gennemført design.

Hvordan kommer jeg igang med et jetboard?

Der findes kun få forhandlere af elektriske surfboard foils, men der findes dog en håndfuld som kender produkterne og ved hvordan, man kommer rigtigt i gang med et elektrisk foil surf board. Du bør tage kontakt til din nærmeste forhandler af foilboards og forsøge at blive klogere på udvalget og de forskellige typer af boards.

Flere og flere forhandlere har indimellem demo boards, som man kan leje eller få et kursus med. Det koster typisk et par tusinde kroner, men så får du en oplevelse og ikke mindst en fornemmelse, af hvordan det er at stå på e-foil. Hurtigt danner du dig et indtryk af foil-boardet og hvordan du håndtere kontrol og acceleration. Det er en rigtig god mulighed for at prøve e-foiling som start.

En anden mulighed er at finde nogle som vil give dig et kursus. Flere og flere begynder at arrangere kurser med foilboards. Derigennem kan du lære de rigtige teknikker og komme forsigtigt i gang med surfing på et helt andet niveau. 

At købe en e-foil er en dyr fornøjelse, men som med så meget andet, så koster surfboards og godt legetøj det bare penge! Det er uanset om du vælger at investere i racercykler, gokarts eller elektriske surfboards. Når du først prøver en elektrisk foil vil du kun have mere. 

flyingfishfoil

Hvor gammel skal jeg være for at bruge et elektrisk surfboard?

Vi anbefaler at du er minimum 15 år før du prøver kræfter med et elektrisk foil board. Det gør vi, da det kræver kropsstyrke at håndtere og manøvrere boardet. Samtidigt er det ikke helt ufarligt og kræver derfor en alder som gør at man kan håndtere udstyret. 

Det er derfor fornuftigt at være mindst 15 år som start. Vi anbefaler, at du benytter dig af en svømmevest eller impact vest, når du surfer på jetboard. Eftersom det elektriske surfboard kan få relativt meget fart på, er det en god ide at beskytte sig mod eventuelle uheld.

flyingfishfoil

Hvor kan jeg prøve et elektrisk surfboard første gang?

I Danmark er der flere forskellige kursuscentre som arrangere foil kurser og ture. Oftest er det et par timer man er på vandet af gangen og det koster gerne et par tusinde. 

På et kursus vil du lære de grundlæggende ting og du vil få en god fornemmelse af, hvad det vil sige at være på surfe på et foilboard. Med en god instruktør vil du i løbet af nogle timer lære de grundlæggende metoder og stillinger med et efoil board.

Hos surfmore arrangere vi privatkurser 1-1. Disse skal bookes i god tid og den givne dato vælges ud fra vejrforhold for at give de bedste rammer og oplevelse på vandet. Kontakt os direkte på mail, såfremt du er interesseret i et foil kursus.

 

Hvilket tilbehør skal jeg bruge til min elektriske foil? 

Som udgangspunkt skal du altid benytte en vandsportshjelm når du står på e-foil. En hjelm beskytter dit hoved og tager eventuelle stød hvis du skulle slå dig. Det er set at folk slår sig på deres surfboards og vingen kan samtidigt være en farlig satan, hvis man er uheldig. Husk derfor at få en god hjelm på. Det udviser kontrol og ansvar. 

Udover en god hjelm til vandsport skal du også have en svømmevest på. Det er must-have og faktisk er det et krav, når du dyrker aktiv vandsport. En svømmevest, redningsvest, ja kært barn har mange navne, men det er vores klare råd, at du altid benytter en svømmevest når du surfer. 

Svømmevesten giver opdrift, tryghed og er med til at skabe sikkerhed i enhver given situation. Svømmevesten skal sidde tæt til kroppen, men samtidigt også på en måde som gør dig bevægelsesfri og aktiv. 

Selvom solen skinner og temperaturen forsigtigt stiger til 20 grader, så kan det altså være utrolig rart med en behagelig og varm våddragt. Faktisk mener vi at du bør bruge en våddragt uanset om du windsurfer, paddlesurfer eller skal afsted med din nye e-foil. Våddragten skaber varme og holder dig varm i flere timer på vandet. Selvom det kan virke varmt, så er en våddragt med til at sikre, at du forbliver varm på vandet.