Lad os starte med de helt basale spørgsmål, så du får al den information om skimboard surf boards, du har brug for. Derfor starter vi stille og roligt ud, så du kan blive klog på skimboard sporten, og forhåbentlig har lyst til at give den et forsøg – for det er mega fedt!

 

Hvad er et skimboard? 

Måske har du set skimboards før, enten på stranden i Danmark eller i udlandet. Faktisk er skimboarding en relativ nyere form for surfing. I udlandet og på Hawaii har det eksisteret i rigtig mange år, og nu begynder det for alvor, at vinde frem i Danmark. 

Skimboarding er sjovt og nemt at komme i gang med. Du har ikke brug for en masse dyrt udstyr, men kan faktisk nøjes med at købe skimboard som en start. Wupti, du er nu i gang! 

Der er forskellige former og måder at dyrke skimboarding på. Som udgangspunkt “skim” surfer man hen over vandet på stranden, men man kan også lave tricks og “pops”. Skimboarding foregår på stranden og det gør det oplagt for børn, forældre og alle som bare elsker vand og surfing. Skimboarding er nemt at komme i gang med og det er tilmed skide skægt!

Hvad er det fede ved skimboard surfing?

Skimboarding er først og fremmest skide skægt, men det er samtidig også nemt og tilgængeligt for begyndere. Det gør det ideelt for begyndere og øvede, som vil hurtigt og godt i gang med surfing på stranden. 

Faktisk er skimboarding en af de eneste boardsports, hvor man ikke skal bruge vind fra en bestemt retning eller bølger. Det med vejrforholdene er noget alle surfere kender til. Enten venter man på vind og ellers venter man på bølger, når man f.eks. ligger ude i bølgerne og venter på sit surf board. Dagene på stranden kan blive lange, hvis der hverken kommer vind eller bølger.

Skimboarding er ret simpelt. Du er hurtigt i gang og det eneste du behøver er lavt og fladt vand. Du behøver ikke at være surfer, snowboarder eller have dyrket vandsport i mange år, for at blive en god skim boarder. Det kan selvfølgelig være en fordel, hvis du før har prøvet kræfter med bodyboard, windsurfing eller helt traditionelle soft boards, men det er intet krav.

Skimboarding kombinerer fysisk aktivitet, strand og surfing. Find en dag solen står højt og tag dit nye skimboard under armen til den nærmeste strand. Her får du virkelig timevis af leg og smil i vandet!

findditnyeskimboard
skimboardguide

Hvor kan jeg stå på skimboard? 

Det unikke ved skimboarding er, at du faktisk kan gøre det over alt, hvor der er strand og vand. Selvfølgelig er der steder som er bedre end andre, men i bund og grund behøver du kun nogle få essentielle ting for, at være godt i gang med dit nye skimboard.  

Først og fremmest skal du selvfølgelig have anskaffet dig et skimboard. Et skimboard kan købes fra kr. 800 og op til flere tusinde. Når du har anskaffet dig skimboardet skal du finde den nærmeste strand, uden alt for mange sten og skarpe objekter liggende. Vi vil nemlig helst have en strand uden alt for mange sten, når vi skal godt i gang med skimboarding.

Skimboardet glider bedst hen over fladt vand og gerne med en helt ren strand, fri for sten. Det giver de bedste forudsætninger for den gode oplevelse som start. Du kan surfe alle steder med kyststrækning og strand. Det er klart at foretrække, hvis du kan finde en smule fladt vand, som kan give glid og fart. Et skimboard glider rigtig godt i vandoverfladen og derfor er det vigtigt, at du kan finde en strækning med bare en smule vand.  

Danmark er oplagt til skimboarding 

Husk at vi har mere end 7000 kilometers kyststrækning i Danmark, så der er ingen undskyldninger for ikke, at komme afsted. Du har rig mulighed for at komme ud og give den gas med dit nye skimboard. Danmark er oplagt til alle typer surfing og der er rig mulighed for at komme forsigtigt i gang med surfing. 

Se denne video med Austin Keen som viser dig hvordan en professionel skimboard træner. I videoen får man virkelig en god fornemmelse af skimboarding og hvordan du kommer godt i gang. Samtidigt viser og fortæller han hvordan du vokser dit skimboard for optimalt fodfæste. 

 

Hvad skal jeg efter, når jeg køber skimboard? 

Skimboarding er noget de fleste kan lære og få succes allerede første gang på vandet. Du skal ikke lære at styre en drage, en windsurf bom eller holde balancen en masse. Skimboarding er nemt og tilgængeligt – og vi kan sørge for at du hurtigt er i gang! 

Et lille skimboard egner sig godt til en mindre person, mens en større person har brug for et større skimboard med mere volume, balance og opdrift. Det skal helst være sådan, at skimboardet kan glide hen over vandet og derfor er det også vigtigt at dit skimboard passer til din størrelse. 

Det er dog nemt og simpelt at finde størrelsen. De fleste skimboards er angivet efter anbefalet vægt og derfor kan du nemt finde den rigtige til dig. Vælg et skimboard ud fra din aktuelle vægt når du vælger skimboard. De fleste boards har guides og oftest går størrelserne på skimboards fra S og op til L for den tungere surfere. Skimboards måles i bredde, længde og størrelse angivet efter kg.

 

Kombinér skimboard med våddragt

Når du surfer på skimboard behøver du ikke en våddragt. Mange står på skimboards om sommeren, hvor solen står højt og vinden er varm. Dog kan det godt blive overskyet og derfor er det måske fornuftigt at have en tynd våddragt til dagene, hvor det ikke er helt så varmt. Det kan være rart med neopren som dækker for den kolde vind og samtidigt giver varme. Dette kan bl.a. være gode neopren sko, neopren handsker, en varm neopren hætte og andet tilbehør.

Mange vælger at have en tætsiddende lycra på overkroppen, når de skim surfer på sommerdage. Det er rart for en lycra dækker for UV-stråler og du undgår dermed at blive solbrændt. Samtidigt er lyra trøje fremstillet i en polyester blanding, som gør det varmt, tæt og dækkende for vinden. En lycra er derfor helt afgjort at overveje når du er afsted på skimboardet.