Foråret står for døren og mange fristes til at skynde sig på vandet, men er der styr på beklædningen og hvad har man egentlig behov for? Her kommer vores letlæste guide til valg af god neopren beklædning, så også du er klar til at komme ud at surfe i en fart.
Vi har samlet vores bedste tips og tricks til at holde varmen på vandet. Læs mere her.
Få styr på neopren beklædningen og bliv klar til foråret!
Dårligt vejr eller bare dårlig påklædning? Vi har alle hørt det og nu vil vi forsøge, at gøre dig bare en smule klogere på valg af rette beklædning. Det er vigtigt at være godt klædt på, når du skal på vandet lige om lidt. God påklædning er et must-have og det er næsten uanset om man er på skiferie, løbeture eller ude at surfe med sit nyindkøbte sup board.
Selvom det kan være fristende at skyde sig ud, så anbefaler vi at du alligevel tager en ekstra føler på vindretningen og vejret. Foråret er en kedelig årstid at drive til havs, hvis ikke du har fornuftig påklædning på. Sørg derfor altid for god og fornuftig neopren lag og husk altid en sup vest når du skal afsted. En sup vest kan vise sig at blive en rigtig vigtig ven!
Våddragten skal holde dig varm
En god våddragt skal holde dig varm og skal som minimum gerne være 3 mm. En 3 mm våddragt er oplagt til paddle surfing i sommerhalvåret eller dage med minimum 18-20 grader. Overvejer du at surfe uden for de varme sommerdage, så anbefaler vi at du køber en våddragt med en smule mere tykkelse, da denne vil holde dig varm en stor del af den resterende del af året. Det kunne jo være at du blev fristet af at komme ud at surfe et flot efterårsdag og her bliver en 3mm våddragt altså bare for tynd. Derimod findes der gode neopren våddragter i 3/5 mm tykkelse og her får du tykkelsen, som giver ekstra timer og dage på vandet.
Der kan være stor forskel i valget af materialer og oftest er det heller ikke ligegyldigt om du er en smule kuldskær. Vinden, vejr og vandtemperatur har meget at sige og vores klare anbefalinger derfor, at du overvejer at køber en våddragt som er en anelse tykkere end du måske tænker. Det er din sikkerhed for altid at kunne tage på vandet, uden at bekymre dig om vind og vejr. Dertil kan vi altid finder neopren handsker og tykke støvler frem.
Vil du på paddleboard, stå på wakeboard eller i gang med surfing, så er det en nødvendighed at du får købt dig en våddragt. Du kan ikke klare dig uden, da du alt for hurtigt vil blive nedkølet, hvis du ikke bruger en våddragt på din surf tur. Det er derfor et absolut must-have at vandsport kræver en god våddragt.
Neopren støvler er et must-have!
En god våddragt tilføjer massere af aktiv tid på vandet og den isolere samtidigt, så du ikke bliver kold med det samme det bliver overskyet. Udover en god våddragt til sup skal du selvfølgelig også have anskaffet dig et par neopren støvler. Neopren støvler er et must-have uanset hvilken slags surfing vil du dyrke!
En neopren støvle holder fødderne varme, men det kan også være enormt behageligt, at have et par støvler på, når du går fra stranden og ud i vandet med dit sup board. På mange strande i Danmark og resten af norden kan der godt ligge sten, muslinger og andre skarpe genstande, som desværre kan skære fødderne mere end hvad man sommetider tror. Af denne årsag foretrækker mange at bruge neoprensko til at beskytte fødderne, samtidigt med at de også hjælper på varmen og komforten. Se udvalget af neopren tilbehør.
Kendetegnende ved neopren støvler er oftest en stærk gummisål, som beskytter fødder mod både sten og muslinger. Herudover findes støvlerne i både korte og lange versioner, mens nogle kommer med det man kalder split-tå og andre kommer som en almindelig sko. En neopren split-tå støvle skiller tæerne, hvilket giver mere komfort på boardet. For mange er det en stor fordel, mens andre slet ikke bryder sig om det. Se et par neopren split-tå støvler her.
Hvordan vælger du de rigtige neopren støvler?
Der findes et hav af forskellige typer støvler og prisen hænger som oftest sammen med kvaliteten. Det er oftest tilfældet i denne type produkter. Pris og kvalitet hænger sammen, dog skal du huske at SURFMORE er designet med det udgangspunkt, at skabe de bedste mulige produkter til dig ved at skære alle fordyrende mellemled væk. Derved handler du direkte og uden grossister, butikker eller mellem forhandlere som skal tjene penge. Det er din sikkerhed for maksimal kvalitet til en pris som alle kan betale.
Vi anbefaler at du som minimum bruger et par neopren støvler i 3 mm til surfing. En 3 mm støvle kan bruges størstedelen af året og den vil samtidigt hjælpe med at holde fødderne varme, endda selv på kolde efterårsdage. I takt med vinteren kan du altid se efter et par tykkere neopren støvler med mere varme og isolering.
Et par gode neopren støvler starter fra cirka kr. 249 og koster helt op til kr. 599 for nogle af de bedste på markedet. De dyre modeller er både syet, limet og foret indvendigt. Komforten og kvaliteten i støvlerne er anderledes og samtidigt er støvlerne designet til at holde rigtig mange år af gangen. Billige støvler derimod halter på kvalitet, konstruktion og materialevalg, men for mange begyndere kan det være fint som en start.
Undgå bøder og brug en svømmevest
En vigtig del af at være surfer, sejler eller kajakroer er sikkerheden på vandet. Du kommer ikke uden om vigtigheden i sikkerhed på vandet. Det er en vigtig del i at surfe og være aktiv på vandet. Hos os har vi altid gjort en dyd ud af, at fortælle og formidle omkring sikkerhed på vandet. Vi forsøger at fortælle om tips og tricks når du er på vandet og hvilke elementer du bør være opmærksom på når du begiver dig ud. Det kan være vand og vind sikkerhed, valg af rette sup vest eller bare vigtigheden i at være godt klædt på som sup surfer.
Der findes et hav af svømmeveste i alverdens prisklasser. Undgå at købe en svømmevest alt for billigt, da billigt købt ofte kan vise sig at være dyrt i sidste ende. Find derimod en sup vest med god komfort og som du samtidigt kan bevæge dig i.
Det er altafgørende at du kan bevæge dig i vesten og du hurtigt kan padle i bølgerne. Alle typer aktiv vandsport kræver at man har udstyr på som man kan bevæge sig i. Det er uanset om man dyrker kitesurfing, windsurfing eller stand up paddle surfing på den lokale sø. Du har brug for pasform og bevægelighed og vigtigt har du naturligvis brug for den sikkerhed og tryghed som en sup vest skaber for dig.
Se denne video hvor sup og windsurfer Peter Nors fortælle om valg af svømmevest på vandet. Se videoen her.
God vinterbeklædning til surfing
I vinterhalvåret falder temperaturen og vandtemperaturen bliver samtidigt lavere. Som surfer betyder det at din krop arbejder mere på at holde sig varm, og du skal samtidigt være mere opmærksom på din neopren beklædning. God neopren beklædning hjælper til at holde dig varm og vil samtidigt isolere bedre Det er vigtigt med isolerende beklædning, da det er dette som skal holde dig varm når du surfer. Det er vigtigt at du tænker dig om, når du er på vandet om vinteren.
Sørg for god beklædning og tænk dig om når du surfer. Tag altid flere afsted af gangen. Vi har samlet vores 10 råd til en sikker tur på vandet.
Der findes et hav af forskellige typer vinter tilbehør. Det er alt fra neopren handsker, til neopren huer og tætte. Neopren sko findes i mange forskellige tykkelser og alle kan noget forskelligt.
Neopren hovedbeklædning
Kroppen bliver hurtigere nedkølet og derfor er det vigtigt at du tager dine forholdsregler som surfer. Det kan være fornuftigt at finde en god neopren hue frem, da den dækker hovedbunden og samtidigt holder på varmen. En neopren hue kan hurtigt tages på, hvis du mener at du har behov for den.
Der findes mange forskellige typer hovedbeklædning. Nogle foretrækker neopren huer, som nemt kan tages af og på. Det smarte ved en hue er at den ikke fylder alverden og falder du i vil den tørre i løbet af kort tid. En neopren hue kan bruges til alle typer vandsport og er nem at have med.
Neopren hætte
Udover den klassiske neopren hue, findes også hætter som kan integreres under våddragten. Det praktiske ved en neopren hætte er, at den nemt kan tages under våddragten og det hjælper til at undgå, at du får vand ind i våddragten omkring halsen. Det er en stor fordel og alle som har prøvet at surfe, hvor det vælter ind med vand i våddragten vil nikke genkendende til dette. Oftest koster en neoprenhætte ikke mere end et par hundrede kroner og passer du på den, så skal den nok kunne bruges af børnene, når de bliver ældre. Neopren hætter fåes fra nogle få hundrede til omkring tusinde kroner alt afhængig af materialer, mærket og typen.
Vi ved godt at du kommer til at ligne en pingvin med en neopren hætte, men vi garantere at den holder vind og vand ude.
Neopren handsker
Selvom vinteren kan være kold, så er vi lige så fristet til at tage på vandet som du måske er. Det er koldt, men med god beklædning behøver det ikke at være en udfordring. Et par neopren handsker hjælper med at holde varmen i fingrene og de kan nemt pakkes væk, hvis det bliver for varmt.
Mange benytter almindelige neopren finger handsker, som du kender det fra skiferien eller løbeturen. Det smarte ved disse er at neopren har rigtig meget stræk, hvorfor de tilpasser sig fingrene rigtig fint. Samtidigt sidder de ikke for tæt omkring håndleddet og derved vil du ikke få krampe i dine arme. Det kan man opleve hvis handskerne sidder for tæt. Det er noget vi gerne vil undgå!
Windsurfere kender alt til neopren luffer og nu skal jeg fortælle dig hvorfor. En luffe virker måske sjov, men det smarte ved den er, at du ikke mister bevægelighed og fleksibilitet når du holder et fast tag om din paddle. Du trækker luffen på og indvendigt kan du fortsat holde et tæt greb om luffen, mens den dækker for vand og vind på ydersiden. Rigtig mange windsurfere, kitesurfere og sup surfere elsker luffen, da den skærmer for det kolde vind, men samtidigt fastholder grebet om udstyret.
Vandtæt mobil cover
Selvom du måske ikke umiddelbart vil have din telefon med når du surfer, så har vi et forslag. Et vandtæt cover med strop giver dig mulighed for at have telefonen med på din næste sup tur og du kan samtidigt tage fede billeder af børn, venner og naturen. Når du først har haft telefonen med, vil du opleve hvor dejligt det er, at kunne tage billeder fra din tur.
Et vandtæt cover har dog også en anden praktisk funktion. Den giver dig mulighed for at ringe hvis der skulle opstå et nødstilfælde. Derved vil en båd, helikopter eller offentlig myndigheder hurtigere kunne lokalisere hvor på fjorden eller havet du befinder dig. Det er et sikkerhedsaspekt og det er blandt andet også en af grundene til, at vi anbefaler dig at medbringe en mobiltelefon. Det kan virke skørt, men der er noget fornuftigt i at have telefonen med på vandet.
Et vandtæt cover i god kvalitet kommer med opdriftsposer i selve coveret. Det hjælper til at holde din mobiltelefon oven vande, hvis du skulle være uheldig at smide den i havet. Gå derfor ikke på kompromis med kvaliteten, når du skal ud at købe dit vandtætte cover til mobiltelefonen.
Tilbehør til omklædning efter surfing
Find den blødeste poncho eller dryrobe til omklædning efter din surftur. Du vil ikke blive skuffet, det garantere vi!
Alle surfere har prøvet at stå i bar røv efter den fedeste tur på vandet. Det der med at klæde om og få tørt tøj på, det er en rar fornemmelse og især at få varmen godt i hele kroppen, når du har været ude. Det er noget alle surfere kan nikke genkendende til. Til omklædning efter surfing findes et par gode forslag, så du ikke skal stå til skue for alle andre på stranden. Langt de fleste vil gerne klæde om en smule diskret, uden alt for meget kiggeri fra hækken.
En poncho i bomuld er både blød, fantastisk og ikke mindst praktisk. Du kan tage din våddragt delvist af og samtidigt kan du forsigtigt finde din poncho frem og trække den hen over hovedet. En poncho er i bund og grund bare et stort håndklæde, men bestemt et gennemtænkt håndklæde med alle nødvendige funktioner. Ponchoen har store lommer, den har hætte som dækker for vinden og samttidigt fungere den perfekt som håndklæde og tørrer vandet af huden. Brug den som surfer, vinterbader eller bare til søndage på sofaen hvor du ikke gider at tage tøj på.
Vi håber slutteligt at du blev bare en smule klogere på valg af det rette neopren til surfturen. Man kan læse sig til meget og oftest vil du bedst selv kunne vurdere hvornår du reelt set får brug for handsker, sko eller en god våddragt. Dog skal man ikke lave de samme fejl som andre og derfor har vi samlet vores bedste tips og tricks på vores nyhedsside.