Nem og sikker oppustning
Du skal naturligvis starte ud med at pakke dit board ud af tasken og placere det faldt på jorden. Her kan du eventuelt holde øje med, hvordan det er foldet, så du kan gøre det samme igen bagefter.
Når boardet er foldet ud og ligger fladt på jorden, så skal du tage pumpen frem og tilkoble den. For enden af bordet er der en ventil, hvor du blot tilkobler slangen fra pumpen. Det gør du ved nemt at skrue den i, og så begynder det lidt hårdere arbejde – desværre. Du skal nemlig pumpe luften i. Hvis du gerne vil slippe for det manuelle arbejde, så kan du også sagtens tilkøbe en elektrisk pumpe, som gør alt arbejdet for dig.
Der kan gå lidt tid før manometeret på pumpen reagerer, men bare rolig, det skal nok komme. Alle SURFMORE boards er designet til at kunne indeholde 1 bar, hvilket er svarende til 15-18 PSI, så hvis du holder dig til det, så kan du sikkert pumpe dit board op.
Du kan også se en kort video, hvor Peter viser, hvordan du nemt puster det op. Så mangler du blot at montere din finne og leash, og så er du klar til at surfe.
Fold det sammen igen
Ligesom med alt andet ved SUP boards, så er det naturligvis også nemt at folde dit board sammen igen. Inden du folder boardet sammen, så skal du blot hurtigt fjerne din finne og leash igen, og er du klar til at tage luften ud af den.
Når du fjerner ventilen, så vil luften automatisk komme ud og på kort tid vil du være klar til at folde det sammen. Vi anbefaler, at du hurtigt børster dit board af for sand, græs, tang og andet som skulle have sat sig på det. Det er nemlig knap så sjovt at finde ens board frem igen, hvis tasken lugter af vådt græs eller tang.
Start i den modsatte ende end hvor ventilen er. Inden du folder det, så sørg for at måle af, hvor bred din taske er, så du er sikker på, at den kan være deri. Derfra folder du blot dit board stille og roligt, og til sidst skulle du meget gerne stå med et board, som er lige til at lægge i tasken og tage med hjem igen.
Tip: Hold dit board i skyggen, når du ikke bruger det. Luften udvider sig nemlig i varmen, og særligt hvis den ligger i solen. Sørg derfor for at holde det i skyggen eller i en garage mellem dine surfture, hvis ikke du tager luften ud.